Klumme: Hvad er en god børnebog?

21. august 2017

Det er let at komme til at vælge efter egen smag og gammel vane, når man går på jagt i billedbogskasserne, men hvad kendetegner egentligt en god bog for børn? Lektor på UCC Nordsjællands pædagoguddannelse og billedbogsanmelder Marianne Eskebæk giver sit bud.

Af Marianne Eskebæk

I Danmark udkommer der hvert år flere tusinde børnebøger, så hvordan udvælger man de bedste billedbøger?

Til at starte med er det en god idé at overveje, hvem målgruppen er, og hvad formålet med læsningen er. Børn er aldrig blot deres biologiske alder; nogle fireårige har et bedre udviklet sprog end andre fireårige, nogle seksårige er mere emotionelt modne end andre seksårige, og børn har forskellig smag og præferencer.

Derudover er børnene naturligvis også præget af de livsomstændigheder, de har. Det kan være nødvendigt med en bog, hvor man kan mærke sorgen helt ned i tåspidserne. Andre gange skal der grines igennem, så grinet når øreflipperne – hvis det er tilfældet, går man sjældent galt med serien om Vitello af Kim Fupz Aakeson med charmerende illustrationer af Niels Bo Bojesen.

Det er sjovt, når sproget lyder mærkeligt

En god billedbog bør have en tekst, som egner sig til at blive læse højt. Prøv ad. Det er ikke nok blot at læse indenad. Teksten skal ikke være alt for lang, da relationen til illustrationerne på siderne ofte bliver udynamisk og derudover er en udfordring for børnenes tålmodighed.

Nogle gange kan teksten nærmest gøre opmærksom på sig selv; ordene og måden, de er sat sammen, afviger fra den måde sproget bliver brugt til hverdag. Brug det som anledning til sammen med børnene at undre jer. De fleste børn synes, det er sjovt, når sproget lyder mærkeligt, eller man bruger ord i nye og usædvanlige sammenhænge. Ligesom de fleste også gerne går på jagt i illustrationernes detaljer.

I Axel elsker biler (2007) af Marianne Iben Hansen og Hanne Bartholin er der mulighed for begge dele:

”Der er brandbiler, kranbiler/ gamle veteranbiler, / sølvbiler, blå biler/ Porsche, Peugeot, / og Suzuki Samurai. / Kom vi går på biljagt, / det er lige no’et for mig.”

Samtalen kan fortsætte om tjuhejbil eller underlig-facon-bil, og hvad man ellers kan finde på.

Skøre samtaler og sjove rim

Skøre og sjove rim finder man også i Jakob Martin Strids nyklassikere: Mustafas Kiosk og Min mormors gebis, hvor illustrationerne emmer af samme anarkistiske ånd som teksten. Der er noget frydefuldt forbudt over at læse om at stå på ski i snot.

I Listebogen af Birgitte Krogsbøll, illustreret af Mette Marcussen, har det gakkede en mere stringent form. Krogsbøll laver lister med ord, som ordner og kategoriserer omverdenen efter ofte besynderlige principper. Ting og især dyr er ordnet efter bredde, farve, dejlighed, larm. Det er altså principperne, der bestemmer, hvordan ordene er placeret i forhold til hinanden. Det er en bog, som giver anledning til skøre samtaler og pludselige associationer fx foranlediget af det ikke så almindelige ord hane-hagelap.

Bøger på papir kan noget andet

En god billedbog forstår at inddrage elementer som for- og bagside, satsblade, vekselvirkningen mellem illustration og tekst, skrifttype, teksten og illustrationens placering på siden samt bladring og format.

Det er ikke tilfældigt, om bogen er høj, som fx Lange Peter Madsen eller aflang som Cykelmyggen Egon eller endog er gennemhullet som Hullebogen. Det er heller ikke tilfældigt, at hver anden side kun er trekvart lang i Finn Herman eller at selv bladringen er en del af historien.

De materielle og fysiske aspekter ved billedbogen er vigtige, hvilket vi måske først for alvor er blevet opmærksom på her i digitaliseringens tidsalder, hvor litteratur læses og lyttes på forskellige medieplatforme.

Bøger øger børns forståelse for livet

For både forældre og pædagoger kan det være fint at reflektere over sit eget syn på børn og barndom, da det ofte præger de bøger man vælger. Er barndommen en uskyldig have eller er der også slanger i det tabte paradis? Mange voksne er tilbøjelige til at vælge bøger, som de læste i deres egen barndom, og overvej derfor om ikke Kaj-bøgerne for længst har overhalet Lotte og Totte?

En god billedbog må gerne forundre og måske endda forurolige. Ligesom voksne skal børn ikke altid bekræftes i det de kender i forvejen men præsenteres for andre perspektiver på verden end deres eget. Ved at identificere sig med personer eller værdier i bøgerne får børnene udvidet horisonten og øget forståelsen for mennesker, som er anderledes end dem selv.

Om Marianne Eskebæk

Marianne Eskebæk Larsen er cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling fra Københavns Universitet og er ansat som lektor på UCC Nordsjællands pædagoguddannelse. Hun er tilknyttet projekter om sprogunderstøttende arbejde i dagtilbud og bibliotekers muligheder for at fremme læselyst gennem Nationalt Videncenter for Læsning. Marianne har skrevet artikler og læremidler om billedbøger og tegneserier og anmelder visuelle tekster for børn ved Dagbladet Information. Er bidragsyder til fagbogen ’Læring og udvikling i pædagogisk praksis’ fra Akademisk forlag (2017). Derudover er Marianne medlem af bedømmelseskomitéen for Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris og formand for Dansk Tegneserieråd.

Lektor på UCC Nordsjællands pædagoguddannelse og billedbogsanmelder Marianne Eskebæk

LæseLeg har boghæfter til følgende bøger nævnt i artiklen:

Boghæfterne giver inspiration til, hvordan I kan arbejde pædagogisk med bøgernes sprog og indhold.

Du kan også udarbejde dit eget boghæfte. Hent skabelonen.

Glemt password?

Indtast venligst dit brugernavn eller din e-mailadresse. Du vil modtage et link til at oprette en ny adgangskode via e-mail.

Log ind