LæseLeg giver fællesskab
LæseLeg er et ideelt redskab i den understøttende undervisning, mener skolepædagog Lajla Lykke. Læs mere om hendes erfaringer med LæseLeg i indskolingen.
Skolepædagog Lajla Lykke har arbejdet med LæseLeg i indskolingen i flere år. Det begyndte i en forårs-SFO, hvor en lærer introducerede hende for programmet – og hurtigt kom hun selv til at stå for LæseLeg-arbejdet i klassen.
”LæseLeg er er en fed måde at arbejde som pædagog på. Alle får noget ud af det, uanset om de er meget dygtige eller svage. Det er et godt ’ryste-sammen-redskab’ – det giver fællesskab, og det er jo netop min opgave at sørge for,” fortæller hun.
Alsidigt redskab
Mange af de børn, der ellers kan have det svært i skolen, får gennem LæseLeg en stemme og en større plads i fællesskabet.
”Nogle af de børn, der har svært ved at holde blyant i hånden, opdager gennem LæseLeg, at de jo også kan snakke sig ud af tingene. Klassen har gennem LæseLeg udviklet sig til en helt speciel gruppe børn, der gider lave ting samme – som ved at fællesskabet er vigtigt,” forklarer Lajla, som mener, at LæseLeg er et ideelt redskab i den understøttende undervisning.
”LæseLeg er en guldgrube i den understøttende undervisning, fordi vi på en alsidig og kreativ måde arbejder med sprog, ordforråd og relationerne i klassen, samtidig med at børnene øver sig i at lave projekter sammen – noget de også har glæde af i andre fag,” fortæller hun.
Parløb med andre fag
Hun har næsten altid gang i et LæseLeg-projekt – ofte i samarbejde med andre fag som fx billedkunst, dansk og engelsk. Klassen har fx arbejdet med dialogisk læsning af bogen Linnea i malerens have, fordi kunst indgik som en del af årsplanen.
”Vi brugte historien som udgangspunkt for at tale om kunst, impressionisme, portrætter og hvad forskellen på fx udtryk og indtryk er. Sideløbende arbejdede børnene med begreberne i selvportrætter og i et stort fælles maleri inspireret af Hundertwasser,” siger Lajla.
Flaskeposter og drømmecykler
Efter tre år har Lajla mange LæseLeg-forløb bag sig. Typisk har hun LæseLeg med halvdelen af børnene, mens den øvrige halvdel har almindelig undervisning. Efterfølgende bytter de to grupper. Alle bøger læses med LæseLeg-metoden og bearbejdes derefter kreativt.
Bøger og de efterfølgende kreative projekter vælges både med inspiration fra LæseLeg, men også ud fra børnenes interesser og i forhold til, hvad der passer med årsplanen.
I de første år arbejdede klassen med følgende bøger/projekter:
Historien om den kæmpestore pære af Jakob Martin Strid
Aktivitet: Børnene tegnede tegninger og skrev breve på dansk og engelsk, som de sendte afsted med flaskepost fra den nærmeste å. Nogle flaskeposter blev også sendt afsted, når børnene var på tur, eller af børnenes forældre, når de var ude at rejse. Klassen fik svar tilbage fra folk, der havde fundet flaskeposterne.
Cykelmyggen Egon af Flemming Quist Møller
Aktivitet: Børnene kreerede ’drømmecykler’ i pap og træ – eksempelvis blomstercykler, cykler med springvand og cykler med dyrehoveder. Cyklerne blev udstillet på skolen på en gammel racerbane, som de fik doneret. Det hele blev kombineret med en cykeludflugt med børnene.
Den grimme ælling, Kejserens nye klæder, Prinsessen på ærten og Klodshans af H.C. Andersen
Aktivitet: Børnene skrev deres egne replikker til eventyrene og opførte dem som teater – inklusive kostumer – for de to andre klasser på årgangen.
Kaptajn Krumbens historier af Glenn Ringved og Jon Ranheim
Aktivitet: Børnene producerede deres egen bog med børnestavning og tegninger. Der blev taget billeder til den med piratkostumer.
Alletiders skole af Richard Scarry
Aktivitet: Børnene skrev en bog til de nye forårs-SFO-børn med tegninger og foto. Teksten dikterede børnene til pædagogen, som hjalp med at skrive den ned. Børnene producerede også en film, hvor de interviewede hinanden om det at starte i forårs-SFO og skole.
Den hvide slange af Brdr. Grimm og Snedronningen af H.C. Andersen
Lajla valgte nogle eventyr, som børnene ikke kendte i forvejen og talte med dem om nogle af de faste elementer i eventyr; hovedperson, udfordringen, magi osv. Børnene arbejdede samtidig med eventyrmodellen i dansktimerne.
Aktivitet: Børnene udarbejdede deres eget eventyr. Bagefter producerede gruppen en eventyrbog med alle eventyrene med billeder af børnene i kostumer.
Opfindelser, strikkede huer og en dum kat af Rasmus Bregnhøj
Aktivitet: Projektet var at skabe Seden, som børnene kunne forstille sig, byen ville se ud i fremtiden – ’Seden 2039’. Børnene byggede huse af papkasser med de opfindelser, de gerne vil have i deres hus i fremtiden. Fx var der et hus med en rutsjebane til klædeskabet og en kikkert inde i stuen, så man kunne læse avisen uden at gå i postkassen, et robothus, et kunsthus, en kjolefabrik mm. Husene blev efterfølgende udstillet på skolen.
Linnea i malerens have af Christina Bjørk og Lena Andersen
Lajla talte om kunst med børnene – blandt andet om hvad forskellen på indtryk og udtryk er.
Aktivitet: Børnene malede et stort Hundertwasser-billede. Billedet blev projiceret op på væggen ved hjælp af en overhead, så børnene kunne male billedet på et stort stykke papir på væggen. Børnene fik desuden to billeder af dem selv, som de arbejdede videre med på en kunstnerisk måde.
