Klumme: Legen i LæseLeg

Legen er et vigtigt omdrejningspunkt i det gode læringsmiljø og i arbejdet med LæseLeg. Professor Stig Broström fra DPU ved Aarhus Universitet uddyber i denne klumme hvorfor.

Af Stig Broström

Dialogisk læsning vinder frem, og det er godt, da børn herigennem ikke blot udvikler sproget, men også sociale og kommunikative kompetencer.

Men læsningen har også en værdi i sig selv. Under læsningen opstår en varm og intim situation mellem pædagog og børnene, hvor børnene føler sig set og hørt, og hvor de oplever et inkluderende fællesskab.

Læsning bringer barnet ind i et fiktivt rum samtidigt med, at barnet har bevidsthed om at være uden for fiktionen, hvilket giver mulighed for, at det kan reflektere over sin egen eksistens. For eksempel kan barnet tænke over, i hvilket omfang Vitellos eller Alfons Åbergs handlinger, og konsekvenserne af disse, også gælder for mit liv.

Et dynamisk læringsmiljø

Foruden at skabe gode oplæsningssituationer, må pædagogerne også skabe et fysisk, æstetisk og mentalt læsefremmende læringsmiljø.

Det fysiske læringsmiljø må ’dufte’ af bøger’: Der skal være smukt og rumme en indbydende opstilling af de nyeste kvalitetsbetonede billedbøger. Der kan fx være store og små inspirerende papfigurer af hoved- og bipersoner fra udvalgte bøger, som børnene også kan spille dukketeater med. Nogle kan købes, men de fleste må man lave selv sammen med børnene.

Læringsmiljøet rummer også nogle scener med centrale elementer fra tidligere læste bøger, fx Da Lille Madsens hus blæste væk, som børn og voksne tidligere sammen har bygget af papkasser. Et dynamisk læringsmiljø, der også rummer ’science-duft’, ’literacy-duft’ osv., inviterer børnene til på egen hånd at eksperimentere og lege med litteratur- og læsetemaer. For vigtigt er det, at børnene både i tilknytning til læsning og også efterfølgende, får mulighed for at bearbejde litteraturoplevelsen i leg.

Dialogisk læsning og leg

Vi ved fra forskning (se fx Warrer & Broström, 2017), at læsning af bøger med efterfølgende æstetiske aktiviteter så som tegning og rolleleg, og især længerevarende rollelege sammen med pædagoger, har en særlig virkningsfuld effekt på børns sproglige læring.

Eksempelvis ville (især drengene) i en børnehave igen og igen høre historien Min morfar er sørøver af Jan Löff:

Sammen med pædagogen havde børnene efterhånden gennemspillet de fleste scener. Ikke mindst fægtescenerne med de fjendtlige sørøvere og befrielsen af morfar. Til disse scener havde børnene – helt i overensstemmelse med bogens illustrationer – syet grønne tørklæder til de fjendtlige pirater. Men selvom legene ofte begyndte i overensstemmelse med historiens episoder, udviklede de sig og kom til at antage nye dimensioner. For eksempel diskuterede drengene, hvordan de ville iscenesætte befrielsen af morfar. De plejede under stor ståhej at fægte sig frem til fangetårnet, men en dreng foreslog, at de skulle bruge lyssværd og sovepulver til at bedøve de fjendtlige sørøvere. Denne angrebsteknik medførte helt nye legeepisoder, bl.a. tilfangetagelsen af alle fjendtlige sørøvere og indsættelse af morfar som sørøverkonge over øen.

Sådanne længerevarende lege er først og fremmest præget af glæde, begejstring, aktivitet og fællesskab. Men ser man nøjere efter indgår en mængde kvaliteter: Børnene bruger sproget til at forhandle roller og handlingen, ligesom de i legen, foruden at konstruere opfindsomme handlinger, former en masse sproglige dialoger. Og pædagogen kan udfordre det enkelte barn, således at alle er med i fællesskabet og opøver sproglige kompetencer.

Litteratur:
Broström, S., de Lopez Jensen, K., & Løntoft. J. (2012). Dialogisk læsning. Teori og praksis. Frederikshavn: Dafolo.
Warrer, S.D. & Broström, S. (2017). Det ved vi om leg og børns eksperimenterende virksomhed. København: Dafolo.