Kaj har en gave
I Kaj har en gave har Kaj en gave til sin mor, men hun kan simpelthen ikke gætte, hvad der er inde i æsken. Er det en kat? Måske en lille hundehvalp? Hvad med en myre? Kaj har en gave er en lille perle af en billedbog, som egner sig til højtlæsning, men som barnet også selv har glæde af at kigge i og lære af.
Dette boghæfte fremhæver ord som fx: snegl, hurtigt, myre og lillebitte. Her kan I arbejde forskelligt med ordene, I kan fx snakke med børnene om hurtigt og langsomt. Prøv at gå langsomt rundt og bagefter gå hurtigt.
I kan også gå en tur ud på legepladsen og lede efter myrer.