Lili går i Zoologisk Have
Lili kunne godt have været Vitellos lillesøster, men det er hun ikke – Lili er helt sin egen. Og i dag er Lili med Mormor i Zoologisk Have. Vovvov må ikke komme med, for dyr må ikke komme ind og se på dyr.
Lili ser en masse vilde dyr, men til sidst er Mormor træt, og Lili må kun vælge et dyr mere, de skal se. Og hvad for et dyr vil Lili mon allerhelst se?
Boghæftet lægger op til at synge om dyrene i Zoo, fx Giraffen Gumle eller Åh abe. I kan bygge en zoologisk have, hvor I bygger indhegning til jeres legetøjsdyr.
I kan lege en leg, hvor I bruger kroppen til at bevæge jer som forskellige dyr. Stræk jer, som en giraf eller flyv, som en papegøje.