Du ka’ godt

Lille Krabbe skal ned i det store hav for første gang, og ligesom mange børn oplever det, når de skal noget nyt allerførste gang, så både glæder den sig og er urolig for det. Der skal samles meget mod! En farvemættet, grafisk genistreg af en billedbog om mod og at dét at gå nye veje både kan følges farligt og spændende. 

Chris Haughton er en internationalt prisvindende forfatter og illustrator med sin helt egen collage-agtige stil. Der er knald på farverne. Stregen er forholdsvis simpel, men både omgivelser og figurerne er utroligt udtryksfulde, og viser følelser og stemninger virkelig godt.  

Bogen kan også bruges i forbindelse med nogle af børnelivets større udfordringer fx omkring børnehave- og skolestart, hvor det for nogle børn kræver lidt ekstra mod at kaste sig ud i det nye og ukendte. 

Boghæftet inspirerer til at tage en tur til stranden, hvor I kan se på, tale om og røre ved bølger, sand, slimet tang, og hvad I ellers kan finde. I kan sætte ord på, hvad der er størst og mindst – og tale om, hvilke andre dyr, børnene kender, som lever i havet og ved stranden. 

Prøv selv at lege krabbefangeleg, hvor I går krabbegang fra start- til mållinjen i stedet for at løbe.  

Forfatter: Chris Haughton
Illustrator: Chris Hauhton
Forlag: Jensen & Dalgaard
Udgivet: 2019

Du skal være oprettet som bruger for at downloade materialer.

FÅ ADGANG

Glemt password?

Indtast venligst dit brugernavn eller din e-mailadresse. Du vil modtage et link til at oprette en ny adgangskode via e-mail.

Log ind