Heksehullet

I heksens have er der et hul.
Hullet er sort som kul.
Her putter hun ting ned, hun ikke kan li´.
Et gråt, gammel spejl, plums det skal i …

I Heksehullet af Mette Kappel og Rasmus Bregnhøi møder vi en heks, der har oprydningstrang.

Det store, sorte hul i heksens have bliver hurtigt fyldt med alt det, hun ikke længere vil have. Først det ødelagte spejl og bordet, hvor det ene ben er knækket, men siden følger også kommoden, madrassen, ja, selv toilettet bliver kastet i. Men pludselig stopper heksen op. Er hun gået for vidt? Hendes hus er helt tomt. Hvor skal hun nu sove? Hvor skal hun sidde og spise sin mad?

Heldigvis har heksen glemt én ting, nemlig sin heksekost. Straks hun sætter sig op på kosten, mærker hun kraften, og med ét fejes alle tingene op igen og lander rundt omkring i haven. Og:

Nu bor hun i haven med regn og sol
og sover godt i sin blå reol.
Ja, lidt forandring fryder.

Forfatter: Mette Kappel
Illustrator: Rasmus Bregnhøi
Forlag: Turbine
Udgivet: 2017

Du skal være oprettet som bruger for at downloade materialer.

FÅ ADGANG

Glemt password?

Indtast venligst dit brugernavn eller din e-mailadresse. Du vil modtage et link til at oprette en ny adgangskode via e-mail.

Log ind