Prinsesse Arabella har fødselsdag

Det er snart prinsesse Arabellas fødselsdag, men hvad skal man give en prinsesse, der har alt?
Arabella vil have en elefant, og Arabella får jo alting, som hun gerne vil have det. Eller gør hun?
Elefanten bliver indfanget, men den er så ulykkelig, at Arabella bliver nødt til at følge den hjem igen, da den er ved at drukne hende i en strøm af tårer.
Da de endelig når frem til elefantens hjem, bliver de mødt af en lille elefant. De er kommet lige i tid til baby-elefantens fødselsdag – og tænk sig – elefanten har netop altid ønsket sig sådan en ægte, lille prinsesse!
Dette boghæfte inspirerer til at tale med børnene om den danske kongefamilie. I kan tale om, hvordan børnene tror, at kongefamilien holder fødselsdag. En idé er også at tale om, at der er forskellige måder at holde fødselsdag på alt efter, hvilken trosretning eller nationalitet man har.
Se, hvordan andre LæseLeg-brugere har arbejdet kreativt med ‘Prinsesse Arabella har fødselsdag’ (link til Facebook)