Ringen
Inga og Astrid er søstre. Astrid har en ring, og Inga ville sådan ønske, at det var hendes.
En dag giver Astrid hende ringen, og Inga lover at passe på den. Men en dag er ringen væk. Inga håber, Astrid ikke opdager det, og før hun fatter mistanke, dukker ringen op igen.
Boghæftet inspirerer til at lade børnene lave deres egne ringe af enten perler, agurkeskiver eller gulerodsskiver. En anden idé er at handle ind til at lave havregrynskugler. Lad børnene hjælpe med at finde en opskrift.
I kan gå på ordjagt i illustrationerne, hvor I finder sjove detaljer.