LæseLeg er et konkret pædagogisk redskab, der gør det nemt for pædagoger, dagplejere og andet fagpersonale at arbejde med børns sprog gennem den anerkendte metode dialogisk læsning.
LæseLeg er udviklet af Mary Fonden for at fremme børns trivsel. Børns evne til at kommunikere er i høj grad afgørende for deres trivsel, sociale liv og fremtidsmuligheder. Hvis et barn ikke kan udtrykke sine tanker, følelser og ønsker, bliver det svært at indgå i børnegruppen på lige fod med de andre børn. På kurset får du en teoretisk og praktisk gennemgang af LæseLeg og metoden dialogisk læsning.
Om kurset
Hvis du arbejder med LæseLeg eller gerne vil starte, kan du på vores kurser få en grundig gennemgang af metoden og inspiration til dit arbejde med dialogisk læsning.
Kursets indhold vil veksle mellem teorioplæg, praktiske øvelser og refleksion over implementering af kursets indhold i den daglige pædagogiske praksis. Alt sammen med udgangspunkt i historier fra praksis og kursisternes egne erfaringer.
Deltagere, der allerede arbejder med LæseLeg, opfordres til at medbringe eksempler på, hvordan de har arbejdet kreativt med bøgerne.
Kurset er både for begyndere og mere erfarne LæseLeg-brugere.
