Arbejdet med sprogsvage børns sprog ophører ikke, når børn begynder i skole. Derfor introducerer LæseLeg nye LæseLeg-redskaber til brug i indskolingen.
Det nye materiale består af boganbefalinger til sprogarbejdet med de 6-7-årige og tilhørende boghæfter. LæseLeg-faghæftet vil blive suppleret af et tillæg, der vil fokusere på de særlige muligheder og udfordringer, der gør sig gældende, når børnene begynder i skole. Materialet er tilgængeligt digitalt her fra siden.
I indskolingen er LæseLeg er velegnet redskab i den understøttende undervisning, hvor det både kan supplere fag som fx dansk og engelsk og samtidigt bidrage til en alsidig skoledag og arbejdet med børnenes relationer.
Digitale materialer til de 6-7-årige
Hidtil har LæseLeg henvendt sig til pædagoger og andre fagfolk i dagpleje, vuggestue og børnehave. Nye LæseLeg-boghæfter til de 6-7-årige skal hjælpe skolepædagoger og lærere med at sætte dialogisk læsning på skemaet i 0. og 1. klasse.
”Talesproget, ordforrådet og at kunne kommunikere med andre er en vigtig forudsætning for at komme i dialog med andre børn, at lege og være sammen om hverdagslivets aktiviteter. Og det er samtidig også en vigtig forudsætning for at lære at læse og skrive. Derfor er det en god idé at fortsætte med den dialogiske læsning – også når børnene begynder i skole,” forklarer LæseLegs sprogvejleder Jette Løntoft, der har været med til at udvikle LæseLeg.
Særligt børn, der ikke møder mange ord eller bøger hjemme, er helt afhængige af den sproglige udfordring, der møder i skolen.
LæseLeg kan fx bruges i den understøttende undervisning, hvor det både kan supplere fag som eksempelvis dansk, billedkunst og natur og teknologi, indgå i tværgående emnearbejder og samtidig bidrage til en alsidig skoledag og arbejdet med børnenes relationer.
Nye bøger
Principperne i dialogisk læsning og LæseLeg er universelle, og metoden, der er grundigt beskrevet i LæseLeg-faghæftet, kan bruges på alle alderstrin, så længe bøgerne tilpasses.
Knopskydningen omfatter derfor i første omgang boghæfter til otte nye bøger, som kan hentes på læseleg.dk. De otte bøger er:
- ‘Aben Osvald’ af Egon Mathiesen, Gyldendal
- ‘Bjørnen, som ikke havde været der før’ af Oren Lavie og Wolf Erlbruch, Høst & Søn
- ‘Vitello – 28 historier fra A til Å’ af Kim Fupz Aakeson og Niels Bo Bojesen, Gyldendal
- ‘Fikkedik og Falderina’ af Marianne Iben Hansen og Bodil Molich, Gyldendal
- ‘Svendman’ af Kim Fupz Aakeson og Rasmus Bregnhøi, Carlsen
- ‘Bange for alt’ af Søren Jessen, Gyldendal
- ‘Barn af bøger’ af Oliver Jeffers & Sam Winston, Gyldendal
- ‘Garmanns gade’ af Stian Hole, Høst & Søn
De otte bøger tilbyder forskellige læseoplevelser, herunder bl.a. rim og remser, alvorlige og sjove bøger, bøger med både lidt og meget tekst samt en klassiker
LæseLeg-brugere kan hente de nye materialer på læseleg.dk.
Meget mere materiale
LæseLeg udgiver nye boghæfter 3-4 gange årligt, og fremover vil der også løbende udkomme boghæfter til arbejdet med de 6-7-årige.
I alt er der flere end 110 boghæfter og andet materiale til download på hjemmesiden. Boghæfterne er – udover de 6-7-årige – målrettet sprogarbejdet med hhv. de 1-3-årige, 3-4-årige og 5-6-årige.
Få overblikket over samtlige LæseLeg-boghæfter
På hjemmesiden findes der derudover en række andre materialer, som supplerer LæseLeg-boghæfterne, herunder bl.a.:
- Gør-det-selv-boghæfte: Hvis I læser en bog, som LæseLeg ikke har udgivet et boghæfte til, kan I hente et tomt boghæfte på hjemmesiden, som I selv kan udfylde.
- Bogquizzer: LæseLegs bogquiz-spørgsmål fungerer som oplæg til små samtaler, der sætter fokus på de forskellige sproglige aspekter ved ord. Kortene kan bruges til at spille fx ”pædagogen mod børnene” eller ”pigerne mod drengene”. Der er udarbejdet LæseLeg-bogquiz-spørgsmål til bøgerne til de 5-6-årige og 6-7-årige, og arbejder i med andre bøger, kan I lave jeres egne bogquizzer.
- Læseplan: Brug læseplanen til at planlægge jeres langsigtede LæseLeg-arbejde.
- Ugeskema: Udfyld LæseLegs ugeskema, og hæng skemaet op, så alle kan se, hvornår I arbejder med LæseLeg.
- Forældreråd: LæseLeg har udviklet 10 gode råd til forældre. Rådene er oversat til 12 sprog.
