Bogforside Buldretrolden

Buldretrolden

Den lille trold har en af de dage, hvor alt bare går galt! Ingenting vil, som han vil. Hytten braser sammen, æblerne vil ikke falde ned fra træet og hans papirbåde synker.

Så bliver han sur – RIGTIG sur! Og når han er sur, bliver han en rigtig Buldretrold!

Alle hans venner synes al den buldren er for meget – de pakker deres ting og flytter – mon Buldretrolden kan gøre det godt igen?

Buldretrolden er en sød og temperamentsfuld trold, som mange børn sikkert kan identificere sig med.

Bogen lægger op til gode samtaler om følelser. Hvad vil det sige, at have et stort temperament? I kan tegne portrætter af Buldretrolden eller dramatisere forskellige følelser.

Der er også mulighed for at tegne jeres egen drømmehytte og bygge den på legepladsen – eller folde papirskibe og lave en sejl-konkurrence.

Detaljer

Forfatter:
Aprilkind, Barbara Van Den Speulhof & Stephan Pricken
Forlag:
BOLDEN
Udgivet:
2020