BF Cykelmyggen Egon 5 6aar e1487168481375

Cykelmyggen Egon

På den første rigtig varme sommerdag får myggebørnene vinger og flyver op af vandet mod solen. Men cykelmyggen Egon drøner op af vandet på en flot ny racercykel. Han elsker nemlig en hård spurt mere end alt andet! 

Flemming Quist Møllers ikoniske billedbog om Cykelmyggen Egon er en farverig og fantasifuld billedbog velegnet til både højtlæsning eller frilæsning for børn i folkeskolens indskoling. 

Bogen er en del af LæseLegs sammenhængsforløb til børnehave og skole/SFO. 

Boghæftet er målrettet de 5-6-årige i børnehaven, men kan også anvendes i SFO og indskoling.   

Boghæftet indeholder masser af inspiration til at arbejde med cykler. I kan fx kigge på forskellige cykler, og lad børnene tegne deres egen cykel, hvis de har én.  

I kan tale med børnene om insekter. Kender de andre insekter end myg? Gå en tur i skoven og se, om I kan finde nogle insekter. En anden mulighed er at kigge på illustrationerne og se, hvor mange forskellige slags insekter I kan få øje på. 

Detaljer

Forfatter:
Flemming Quist Møller
Illustrator:
Flemming Quist Møller
Forlag:
Gyldendal
Udgivet:
1967