Bogforside garmanns sommer

Garmanns sommer

Det er den sidste dag i sommerferien. De gamle tanter er på besøg, og der er efterår i luften. Ingen af Garmanns tænder er løse. Han har mærket efter hver dag hele sommeren. Nu haster det. Skolen begynder i morgen. Garmann er bange.

Bogen er en del af LæseLegs nye sammenhængsforløb mellem børnehave og skole/SFO. Denne bog er målrettet de nye skolebørn. 

Temaet Sommerfugle kredser i alle de fire bøger om tre billeder:

  • Forvandling: Fra puppe til sommerfugl – fra børnehavebarn til skoleelev 
  • Mangfoldighed: Sommerfugle findes i mange former og farver – det samme gør børn 
  • Nervøsitet: “Sommerfugle i maven” – at kunne italesætte de ting barnet er nervøs for i overgangen.  

Boghæftet inspirerer til at sætte ord på den nervøsitet, som børn kan opleve i forbindelse med at gå fra noget velkendt og trygt til noget nyt og ukendt. De kreative aktiviteter handler om at kropsliggøre begrebet ‘sommerfugle i maven’, og I kan tælle jeres tabte tænder. I kan tale om årstider, og børnene kan tegne og legeskrive deres egen bog om deres sommerferie.

Detaljer

Forfatter:
Stain Hole
Illustrator:
Stain Hole
Forlag:
Høst & Søn
Udgivet:
2011