Ib hjælper en and
I ‘Ib hjælper en and’ holder hunden Ib øje med en and, der ligger på æg i sin rede. Pludselig kommer der en kat, som skræmmer andemor væk fra sine æg i reden og så må Ib træde til! Æggene skal sikres og andemor skal hjem igen – der er ingenting at være bange for, når Ib er i nærheden!
Bøgerne om hunden Ib er en serie for de mindste om en lille, hvid og nysgerrig hund med mod på livet, skrevet af Peter Nordahl og tegnet af Rasmus Bregnhøi.
Boghæftet inspirerer til en række kreative aktiviteter. I kan blandt andet lave en anderede med æg eller synge ‘Jeg ved en lærkerede’.
Der er også rig mulighed for at dykke ned i samtaler om, hvorfor fugle bygger reder. Hvad bruges de til? I kan gå en tur og kigge efter gamle fuglereder.
Download
Detaljer
- Forfatter:
- Peter Nordahl
- Illustrator:
- Rasmus Bregnhøi
- Forlag:
- Gyldendal
- Udgivet:
- 2014