BF Lille træ 3 4 år

Lille Træ

Det er forår, og Lille Træ skal lige til at springe ud, da en lille pige kommer springende gennem skoven. Hun hiver Lille Træ op af jorden og tager det med hjem, så de kan bo sammen i byen. Pigen er fuld af gode idéer og gør alt, for at Lille Træ skal have det godt. Men Lille Træ sygner mere og mere hen. Hvad er der galt med Lille Træ? 

Lille Træ er historien om et anderledes venskab mellem en pige og et lille træ, der ikke tør springe ud. Det er svært at lege sammen, når man kommer fra vidt forskellige verdener, men måske kan venskabet danne grobund for en helt ny forståelse? 

Boghæftet giver mulighed for at lave aktiviteter med frø, spirer, knopper, at springe ud og at visne. I kan sætte ord på forskellige træer og hvad træer består af – der er masser af ord, at sætte spot på. I kan også lave science-eksperimenter og collager af naturmaterialer. 

Detaljer

Forfatter:
Jacinta Madsen
Illustrator:
Jacinta Madsen
Forlag:
Gutkind
Udgivet:
2022