
Lotte kan nemlig cykle
Lotte kan nemlig cykle
Lotte er næsten 5 år og en sød, sjov og meget egenrådig lille pige. Og som hendes far siger, stædig som en gammel ged.
I Lotte kan nemlig cykle er Lotte vred, for hendes søskende Jonas og Mia-Maria har begge rigtige cykler, mens Lotte kun har en trehjulet. Det eneste Lotte ønsker sig i hele verden, er en cykel. Men hvad gør man, når man ikke får den cykel man så brændende ønsker sig i fødselsdagsgave? Ja, man låner da tante Bergs.
Bogen er en del af LæseLegs sammenhængsforløb til børnehave og skole/SFO.
Boghæftet er udformet, så det kan anvendes i de sidste måneder i børnehaven og igen i de første måneder i skolen. Bogen kan læses i små storbørnsgrupper, men også i SFO/skolestarten med hele børnegruppen.
Der er mange flotte illustrationer i denne Astrid Lindgren-klassiker, som lægger op til dialog. I kan fx tømme det store opslag af Spektakelmagergade for ord.
I kan synge fødselsdagssang på svensk – og udvide med at synge på alle de sprog, som er repræsenteret i jeres børnegruppe.
I kan lave jeres eget dukketeater, kreere jeres egen Spektakelmagergade af papir, karton eller pap eller I kan lave jeres eget Vildkatten- eller vendespil.
Download
Detaljer
- Forfatter:
- Astrid Lindgren
- Illustrator:
- Illon Wikland
- Forlag:
- Gyldendal
- Udgivet:
- 2023