Sover den?
“Sover den?” er en tankevækkende og finurlig billedbog om egernet og Poc, der på deres egen måde forsøger at forstå, at den sangfugl, de finder liggende helt stille på jorden, og som de så tit har beundret, ikke er mulig at få til at flyve igen, lige gyldigt hvor længe de venter.
Bogen giver anledning til en fin og vigtig samtale om liv og død – et livsvilkår, som alle børn på et tidspunkt bliver stillet over for.
Vær opmærksom på, hvilke erfaringer børnene har i forhold til at finde et dødt dyr, miste et kæledyr eller endda et nært familiemedlem.
Bogen er oplagt som udgangspunkt for samtale om død, sorg, reaktioner, traditioner og minder.
Som kreativ aktivitet kan I fx skabe kunstværker med efterårsfarver eller finde på jeres egne digte til solsorten.
I kan også lege naturdetektiver, lege lytteleg, gemmeleg eller bygge en hule.
Download
Detaljer
- Forfatter:
- Oliver Tallec
- Illustrator:
- Oliver Tallec
- Forlag:
- Vild Maskine
- Udgivet:
- 2024