Bogforside winnie & leo drømmer om dagen

Winnie & Leo drømmer om dagen

Leo vil ikke tro på, at Winnie har skræmt en drage væk, mens hun sov. Han må med ind i hendes drøm og se.

Men kan man drømme om dagen? Det bliver lidt af en ørkenvandring for Winnie og Leo. Så begynder det at sne – og det er slet ikke noget de drømmer.

Boghæftet lægger op til, at I kan tale om jeres drømme og om at snakke i søvne. I kan også lege, at I går i søvne.

Byg et ørkenlandskab i en papkasse med sand fra sandkassen og elementer I bygger af genbrugsmaterialer. I kan også lave snefnug eller drager. I kan dramatisere ord som skuffet og surmuler.

LæseLeg har boghæfter til tre bøger i serien om Winnie & Leo.

Detaljer

Forfatter:
Marianne Verge
Forlag:
Gyldendal
Udgivet:
2019