Klumme: De mest udfordrede skal have ekstra hjælp
De børn, som er sværest at læse højt for, er ofte dem, der har mest brug for det. Lektor på UCC Nordsjællands pædagoguddannelse og billedbogsanmelder Marianne Eskebæk giver sit bud på hvorfor.
Af Marianne Eskebæk
Jeg talte engang med en læseforsker, som opsummerede mange års undersøgelser af skoleelevers læsning på den her måde: En af de mest afgørende faktorer for et barns succes i uddannelsessystemet er, om forældrene har en reol med bøger.
Men hvorfor er fireårige Søren bedre stillet end fireårige John, blot fordi Sørens forældre har mange bøger?
Det er fordi Sørens forældre højst sandsynligt læser for Søren og i det hele taget meget tidligt stimulerer Søren gennem bl.a. samtaler. Børnelitteratur giver Søren en større viden om verden, og når forældrene snakker med Søren under højtlæsningen er de med til at øge hans sprogtilegnelse, hvilket har betydning for hans læsekompetence senere hen.
Bøger er også nærvær
Det er derfor afgørende, at den voksne formidler læser højt på en inddragende måde, da det stimulerer barnets ordforråd og sprogforståelse. Det har man fokus på i metoden dialogisk oplæsning, hvor man stiller spørgsmål og læser samme bog flere gange. Undgå dog at den dialogiske læsning bliver en mekanisk udspørgen, da højtlæsning netop er en unik mulighed for tæt nærvær og udveksling af tanker og oplevelser, hvor der også er plads til børnenes spontane kommentarer.
Hvad siger Søren og John eksempelvis til rimet ”Olde-molle-mukser! Trolden har ingen bukser” i den ualmindeligt morsomme gendigtning af de tre bukke bruse: De tre Bukke Bruse i Badeland (2011) af Bjørn F. Rørvik og illustreret af Gry Moursund?
Oplæsning som oplevelse
Man kan anskue højtlæsning som en form for teateroplevelse. Børnehavebarnet kan jo ofte ikke læse teksten, så ud fra barnets perspektiv er historien en enhed af lyd og billeder. Derfor vil barnet ofte forankre sin forståelse i illustrationerne, da de (modsat de oplæste ord) er tilgængelige hele tiden.
Sørg for at inddrage illustrationerne og ikke kun fokusere på teksten. Det er særligt vigtigt i de billedbøger, hvor tekst og billede modsiger hinanden, som f.eks. i Historien om Ib Madsen (2013) af Mette Eike Neerlin, illustreret af Rasmus Bregnhøi. Historien berører på fineste vis ensomhed og mobning på en måde, hvor illustrationer og tekst har hver deres version af historien, hvilket gør højtlæsningen til en spændende og udfordrende oplevelse. Også for den voksne.
Gå på visuel skattejagt
Der kan også være grund til at dvæle ved illustrationerne, fordi de er fulde af sjove detaljer og opfordrer til visuel skattejagt. De fleste kender nok myldrebillederne i Find Holger, men man kan også gå på jagt i billedbøger af Anthony Browne, hvor der ofte er en masse visuelle henvisninger til hans tidligere bøger, til kendte eventyr og kunstværker. Fx Gennem skoven.
Andre gange kan man dvæle ved illustrationerne, fordi de er usædvanligt smukke og stimulerer børnenes æstetiske begær. Det gælder eksempelvis billedbogsserien om Garmann af norske Stian Hole. De digitalt redigerede billeder er fascinerende i deres særegne blanding af noget genkendeligt og noget fremmedartet. Også serien om de to børn Ine og Hasse af norske Tore Renberg og Øyvind Torseter har en flot digital billedside. I Giv den gas Ine (2011) er interiøret og figurerne lavet af pap og efterfølgende affotograferet, hvilket giver en særlig stoflig tredimensionel oplevelse.
Præsenter børn for forskellige visuelle udtryk, sådan at de kan begynde at oparbejde et billedsprog. Find bøger som repræsenterer et udtryk børnene sjældent selv opsøger eller falder over. Eksempelvis Farfar af Lilja Scherfig med detaljerede og lidt uhyggelige samt teknisk set forrygende virtuose tegninger af Otto Dickmeiss. Eller V af Cecilie Eken, hvor Malene Reynolds Laugesen tegner med bløde farver og i storladne filmiske scenerier.
De mest udfordrede skal have ekstra hjælp
Højtlæsning giver barnet kendskab til historier, som det senere kan dele med andre børn og voksne og på den måde indgå i et kulturelt fællesskab. Det styrker kendskabet til historierne, hvis den voksne taler om bøgerne ud over højtlæsningen, fx under måltidet.
Men det er ikke alle børn som automatisk bliver del af det kulturelle fællesskab. Nogle gange skal man gøre noget ekstra for at hjælpe børn ind i litteraturens verden.
Børn, som ikke er vant til at få læst højt eller børn som er motorisk urolige, vil ofte forsøge at undgå højtlæsning, selv om det er dem, som har mest brug for det. De får tanket den sproglige motor op og udvidet horisonten, og de udvikler selvkontrol. I rundkredsen med de andre børn skal de vente på at svare, de skal sidde stille etc., og det er en forudsætning for, at de kan følge den voksne og de andre børn ind i billedbøgernes magiske verden. Selvkontrol har desuden betydning for, hvordan børn klarer sig i uddannelsessystemet senere.
Det er derfor vigtigt på forhånd at overveje, hvordan man får de udfordrede børn med. Måske skal bøgerne være kortere og mere enkle, og i højere grad tage udgangspunkt i noget genkendeligt og relevant. Måske skal højtlæsningen rykkes udenfor, og være i kortere intervaller. For nogle børn vil det være en fordel med tæt fysisk nærhed og for andre, at man læser i tekstløse billedbøger, hvor historien tilpasses det sproglige niveau.
Overvejelserne sikrer, at man ikke kun stimulerer Søren og alle de børn, som allerede kender koderne. For yderligere at hjælpe John og hans forældre, kan man overveje at sørge for højtlæsning til sommerfesten og bogtips til forældrekaffen. Eller måske lade forældre låne bøger med hjem?
Om Marianne Eskebæk
Marianne Eskebæk Larsen er cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling fra Københavns Universitet og er ansat som lektor på UCC Nordsjællands pædagoguddannelse. Hun er tilknyttet projekter om sprogunderstøttende arbejde i dagtilbud og bibliotekers muligheder for at fremme læselyst gennem Nationalt Videncenter for Læsning. Marianne har skrevet artikler og læremidler om billedbøger og tegneserier og anmelder visuelle tekster for børn ved Dagbladet Information. Er bidragsyder til fagbogen ’Læring og udvikling i pædagogisk praksis’ fra Akademisk forlag (2017). Derudover er Marianne medlem af bedømmelseskomitéen for Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris og Kulturministeriets illustratorprisudvalg samt formand for Dansk Tegneserieråd.
LæseLeg har boghæfter til følgende bøger nævnt i artiklen:
Derudover er der et boghæfte på vej til Garmanns gade for de 6-7-årige. De øvrige bøger nævnt i artiklen er ikke end del af LæseLeg, da de henvender sig til en ældre målgruppe.
Boghæfterne giver inspiration til, hvordan I kan arbejde pædagogisk med bøgernes sprog og indhold.
Du kan også udarbejde dit eget boghæfte. Hent skabelonen.
