LæseLeg til indskolingen

8. juni 2017

LæseLeg knopskyder med digitalt materiale til sprogarbejdet med de 6-7-årige i indskolingen.

Fotograf: Steen Brogaard

Arbejdet med sprogsvage børns sprog ophører ikke, når børn begynder i skole. Derfor introducerer LæseLeg nye LæseLeg-redskaber til brug i indskolingen.

Det nye materiale vil bestå af boganbefalinger til sprogarbejdet med de 6-7-årige og tilhørende boghæfter. LæseLeg-faghæftet vil blive suppleret af et tillæg, der vil fokusere på de særlige muligheder og udfordringer, der gør sig gældende, når børnene begynder i skole. Materialet vil blive tilgængeligt digitalt her fra siden og kræve login.

I indskolingen er LæseLeg er velegnet redskab i den understøttende undervisning, hvor det både kan supplere fag som fx dansk og engelsk og samtidigt bidrage til en alsidig skoledag og arbejdet med børnenes relationer.

Følg med her på siden, på LæseLegs Facebook og i vores nyhedsbrev.

Opdatering november 2017: Lanceringen af materialet er udskudt til først i det nye år.

Glemt password?

Indtast venligst dit brugernavn eller din e-mailadresse. Du vil modtage et link til at oprette en ny adgangskode via e-mail.

Log ind