LæseLeg udvider med digitale materialer til indskolingen

23. februar 2018

Otte nye LæseLeg-boghæfter til de 6-7-årige skal hjælpe skolepædagoger og lærere med at sætte dialogisk læsning på skemaet i 0. og 1. klasse.

tre LæseLeg-boghæfter.
LæseLeg udvider med materialer til indskolingen.

LæseLeg udvider målgruppen og udgiver otte boghæfter til sprogarbejdet i skolens mindste klasser. Målet er at hjælpe skolepædagoger og lærere med at sætte sproglig udfordring på skoleskemaet.

Hidtil har LæseLeg henvendt sig til pædagoger og andre fagfolk i dagpleje, vuggestue og børnehave, men behovet for at arbejde med børns sprog forsvinder ikke, fordi børnene begynder i skole.

Talesproget, ordforrådet og at kunne kommunikere med andre er en vigtig forudsætning for at komme i dialog med andre børn, at lege og være sammen om hverdagslivets aktiviteter. Og det er samtidig også en vigtig forudsætning for at lære at læse og skrive. Derfor er det en god idé at fortsætte med den dialogiske læsning – også når børnene begynder i skole,” forklarer LæseLegs sprogvejleder Jette Løntoft, der har været med til at udvikle LæseLeg.

Særligt børn, der ikke møder mange ord eller bøger hjemme, er helt afhængige af den sproglige udfordring, der møder i skolen.

LæseLeg kan fx bruges i den understøttende undervisning, hvor det både kan supplere fag som eksempelvis dansk, billedkunst og natur og teknologi, indgå i tværgående emnearbejder og samtidig bidrage til en alsidig skoledag og arbejdet med børnenes relationer.

Otte nye bøger

Principperne i dialogisk læsning og LæseLeg er universelle, og metoden, der er grundigt beskrevet i LæseLeg-faghæftet, kan bruges på alle alderstrin, så længe bøgerne tilpasses.

Knopskydningen omfatter derfor i første omgang boghæfter til otte nye bøger, som kan hentes på læseleg.dk, hvis man har login. De otte bøger er:

  • Aben Osvald af Egon Mathiesen, Gyldendal
  • Bjørnen, som ikke havde været der før af Oren Lavie og Wolf Erlbruch, Høst & Søn
  • Vitello – 28 historier fra A til Å af Kim Fupz Aakeson og Niels Bo Bojesen, Gyldendal
  • Fikkedik og Falderina af Marianne Iben Hansen og Bodil Molich, Gyldendal
  • Svendman af Kim Fupz Aakeson og Rasmus Bregnhøi, Carlsen
  • Bange for alt af Søren Jessen, Gyldendal
  • Barn af bøger af Oliver Jeffers & Sam Winston, Gyldendal
  • Garmanns gade af Stian Hole, Høst & Søn

De otte bøger tilbyder forskellige læseoplevelser, herunder bl.a. rim og remser, alvorlige og sjove bøger, bøger med både lidt og meget tekst samt en klassiker

Eksisterende LæseLeg-brugere kan hente de nye materialer på læseleg.dk med deres login. Nye brugere skal købe en LæseLeg-pakke for at få adgang til materialerne på hjemmesiden.

Hent de nye boghæfter

Adgang til LæseLeg

Skoler, der ikke allerede har adgang til materialerne, anbefales at købe LæseLeg-pakken til de 5-6-årige, som er et godt udgangspunkt for LæseLeg-arbejdet også i indskolingen.

LæseLeg-pakken til de 5-6-årige indeholder foruden bøger blandt andet også LæseLeg-faghæftet, der grundigt beskriver, hvordan man arbejder med LæseLeg-metoden.

Hvis man arbejder med børn, der ikke er vant til dialogisk læsning, kan man med fordel begynde med bøger fra denne liste over LæseLeg-bøger til de 5-6-årige. Listen sorterer bøgerne i rækkefølge efter graden af udfordringer for børnene.

Køb LæseLeg

LæseLeg-bogpakke 5-6 år
Skoler, der ikke allerede har adgang, anbefales at købe LæseLeg-pakken til de 5-6-årige, som er et godt udgangspunkt for LæseLeg-arbejdet i indskolingen.

Meget mere materiale

LæseLeg udgiver nye boghæfter 3-4 gange årligt, og fremover vil der også løbende udkomme boghæfter til arbejdet med de 6-7-årige.

I alt er der flere end 110 boghæfter og andet materiale til download på hjemmesiden. Boghæfterne er udover de 6-7-årige målrettet sprogarbejdet med hhv. de 1-3-årige, 3-4-årige og 5-6-årige.

Få overblikket over samtlige LæseLeg-boghæfter

På hjemmesiden findes der derudover en række andre materialer, som supplerer LæseLeg-boghæfterne, herunder bl.a.:

  • Gør-det-selv-boghæfte: Hvis I læser en bog, som LæseLeg ikke har udgivet et boghæfte til, kan I hente et tomt boghæfte på hjemmesiden, som I selv kan udfylde.
  • Bogquizzer: LæseLegs bogquiz-spørgsmål fungerer som oplæg til små samtaler, der sætter fokus på de forskellige sproglige aspekter ved ord. Kortene kan bruges til at spille fx ”pædagogen mod børnene” eller ”pigerne mod drengene”. Der er udarbejdet LæseLeg-bogquiz-spørgsmål til bøgerne til de 5-6-årige og 6-7-årige, og arbejder i med andre bøger, kan I lave jeres egne bogquizzer.
  • Læseplan: Brug læseplanen til at planlægge jeres langsigtede LæseLeg-arbejde.
  • Ugeskema: Udfyld LæseLegs ugeskema, og hæng skemaet op, så alle kan se, hvornår I arbejder med LæseLeg.
  • Forældreråd: LæseLeg har udviklet 10 gode råd til forældre. Rådene er oversat til 12 sprog.

Få overblikket over alle LæseLegs supplerende materialer.

Glemt password?

Indtast venligst dit brugernavn eller din e-mailadresse. Du vil modtage et link til at oprette en ny adgangskode via e-mail.

Log ind