Studier om LæseLegs betydning i børnehaver

24. november 2022

To studier undersøger betydningen af LæseLeg for børn i 3-6-årsalderen. De to studier danner baggrund for den fortsatte videreudvikling af LæseLeg.

LæseLeg i børnehaver
Foto: Olafur Gestsson

Det pædagogiske redskab LæseLeg blev udviklet i 2011 af Mary Fonden med ønsket om at styrke børns trivsel helt fra vuggestue- og børnehavealderen. Et lille sprog kan være isolerende, fordi det bliver en barriere for at deltage i fællesskaber på lige fod med andre børn. Derfor bygger LæseLeg på metoden dialogisk læsning, hvor det pædagogiske personale bruger bøger som afsæt til samtale og leg, så børnene har et fælles udgangspunkt.

I 2020 begyndte to studier af LæseLeg: et, der skulle undersøge børnenes sproglige udvikling, og et andet, der skulle undersøge LæseLegs betydning for børns deltagelsesmuligheder i fællesskaber.

Børns sproglige udvikling

Det ene studie er gennemført af Trygfondens Børneforskningscenter og har fokus på, hvilken effekt LæseLeg har på børns sproglige udvikling. Undersøgelsen, der blev gennemført som et lodtrækningsforsøg, viste overordnet, at der på baggrund af forsøget ikke kunne dokumenteres nogen signifikant effekt på børnenes sproglige udvikling. Resultaterne viste, at de børn, som deltog i LæseLeg i den 18 uger lange forsøgsperiode, ikke fik et påviseligt bedre sprogligt udbytte af at være med.

Lav deltagelsesgrad

En væsentlig forklaring på de manglende positive resultater kan være, at de medvirkende børnehaver arbejdede langt mindre med LæseLeg end forventet. Kun 18 procent af børnene deltog i LæseLeg det antal gange og i den mængde tid, som var udgangspunktet for undersøgelsen. Det betyder, at børnene i gennemsnit kun modtog LæseLeg i 20 minutter om ugen.

På den baggrund, og med viden fra tidligere forskningsresultater om effektive sprogindsatser i dagtilbud, konkluderes det i rapporten, at den lave deltagelsesgrad formentlig har haft en væsentlig betydning for resultaterne.

Coronakrise kan have betydning

Forsøget løb fra oktober 2020 til marts 2021 – en periode, hvor Danmark var helt eller delvist nedlukket på grund af COVID-19. Det betyder, at undersøgelsen er foretaget i en tid med ekstra sygefravær hos både børn og pædagoger, og hverdagen på stuerne har set betydelig anderledes ud for både børn og voksne. Som det fremhæves i rapporten, kan det have betydning for udførelsen og frekvensen af LæseLeg og derfor resultaterne.  

Børns relationer og deltagelsesmuligheder

Det andet studie er gennemført af ph.d. i pædagogisk psykologi ved Aarhus Universitet Lone Svinth. Studiet undersøger gennem observationer og kvalitative interviews betydningen af LæseLeg for børns deltagelsesmuligheder i fællesskaber.

Studiet viser blandt andet, at LæseLeg kan have en positiv betydning for børn, der sjældent kommer til orde og børn med et lille sprog, der normalt har svært ved at indgå i relationer med andre børn. Studiet peger på, at det blandt andet handler om, at størrelsen på LæseLeg-grupper giver tryghed, og at det hjælper, når børnene har en særlig interesse i bogens emne.

Studiet belyser desuden, hvordan det pædagogiske personale bevidst kan bruge LæseLeg til at reducere hierarkiet mellem pædagog og barn, og hvordan man med pædagogisk fleksibilitet, gensidighed og nysgerrighed kan hjælpe børn til at inkludere andre børn, som de normalt ikke leger med, fordi de har et fælles udgangspunkt at interagere om. Samtidig fungerer brugen af bøger som gode overgange fra fx spisning til leg.

Det videre arbejde med LæseLeg

Begge studier har givet vigtig ny viden om, hvordan LæseLeg fungerer i dagtilbud i hverdagen. De giver et afsæt til at justere og udvikle LæseLeg, herunder at styrke implementeringskonteksten, som har stor betydning for både kvaliteten og frekvensen af LæseLeg-arbejdet.

”I Mary Fonden er det vigtigt for os løbende at evaluere vores projekter, fordi vi på den måde får input til udviklingen fremadrettet. Det handler for os om, at vi har de bedst mulige forudsætninger for at udføre og udvikle vores projekter, så de skaber den ønskede forandring for dem, de er sat i verden for at gøre en forskel for. De to nye undersøgelser giver os vigtige input til at videreudvikle LæseLeg,” siger direktør i Mary Fonden, Helle Østergaard.

Ud fra de to rapporter tegner der sig et billede af, at LæseLeg i fremtiden bør have øget fokus på dialogen, herunder på bogens ord og deres betydning, så børnenes ordforråd og sprogforståelse udvides. Samtidig er det relevant at se på, hvordan kvaliteten i pædagogernes gennemførelse af LæseLeg kan styrkes yderligere ved at justere på, hvordan de klædes på til at arbejde med LæseLeg gennem materialer og kurser, og hvordan ledelsen i dagtilbud i højere grad kan involveres.

Læs studiet: Effekter af LæseLeg i børnehaven

Læs studiet: LæseLegs betydning for børns deltagelsesmuligheder og fællesskaber

LæseLeg og begge studier er finansielt støttet af Egmont Fonden.

Glemt password?

Indtast venligst dit brugernavn eller din e-mailadresse. Du vil modtage et link til at oprette en ny adgangskode via e-mail.

Log ind