Webinar: Sprog, leg og læsning

7. september 2021

Webinar: onsdag den 10. november kl. 16.00-17.00

TILMELD DIG WEBINARET VED AT KLIKKE HER

Hvordan hænger sprog og leg sammen? Og hvorfor er det overhovedet vigtigt, at de to går hånd i hånd?

Når vi bruger kreative aktiviteter og leg sammen med oplæsning, så udfordrer vi børnene på deres koncentration og ordforråd, mens vi stimulerer deres sanser. Samtidig giver vi børnene forskellige typer af øvebaner og arenaer at afprøve nye ord, sætninger og bøjninger i – så sproget bliver lege-robust og bæredygtigt.

Det er svært at skrive for meget godt om, hvorfor de to elementer skal kombineres. Men du kan hoppe på dette webinar og blive klogere på, hvorfor det er vigtigt, og hvordan du bruger kreative aktiviteter sammen med læsningen.

Du får faglig viden og inspiration til, hvordan du kan kombinere læsning af bøger med blandt andet tegning, dramatisering og brug af krop og sanser både indendørs og udendørs.

Du får desuden konkrete idéer til, hvordan du kan arbejde med jeres læse- og læringsmiljøer og bruge LæseLeg til at udmønte og leve ’Den styrkede pædagogiske læreplan’ i den pædagogiske praksis.

Vi glæder os til at se dig!

Hvem kan deltage?

Webinaret er for pædagogisk personale med kendskab til LæseLeg.

Tilmeld dig her

Hvis du tilmelder dig og alligevel ikke kan deltage, må du meget gerne skrive til kontakt@laeseleg.dk, så tager vi dig af listen og overdrager pladsen til en anden.

Det koster 60 kr. ex. moms, at deltage i webinaret. Betalingen dækker udgifter til underviser på webinaret.

Webinaret afholdes i samarbejde mellem Mary Fonden og VIA University College. Underviser er: Anne Nguyen-Quy. Adjunkt og Cand. Mag. i lingvistik, Efter- og videreuddannelsen, Pædagogik og CFU, VIA University College

Du tilmelder dig kurset ved at lægge produktet i kurven på vores webshop og indtaste dine oplysninger. Du modtager efterfølgende en bekræftelse på din tilmelding – og dagen før webinaret sender vi en mail til den e-mailadresse, du har opgivet, med et link til webinaret.

Glemt password?

Indtast venligst dit brugernavn eller din e-mailadresse. Du vil modtage et link til at oprette en ny adgangskode via e-mail.

Log ind