Hvad kribler og krabler i jeres bøger?
Den 10. september er det Små Synger Sammen Dag, og i år er temaet krible-krable-dyr.
I den anledning har vi været på jagt i LæseLegs bogsamling og fundet bøger frem, hvor små dyr, insekter og andre krible-krable-venner spiller en rolle.
Måske kan bøgerne være inspiration til at gå på opdagelse sammen – både i fortællingerne og i alt det, der kribler og krabler lige udenfor.
Små Synger Sammen er en årlig sangdag for landets førskolebørn – altid anden torsdag i september. I år er det torsdag den 10. september 2026.
Små Synger Sammen Dag er et gratis tilbud til daginstitutioner over hele landet. Hos Sangglad kan I læse mere om dagen og finde årets sange og aktiviteter: Små Synger Sammen Dag 2026 – Sangglad
Download boghæfterne:
Boghæfterne giver inspiration til, hvordan I kan arbejde pædagogisk med bøgernes indhold.

