Leg er børns måde at være i verden på, og derfor lærer og udvikler børn sig gennem leg. Netop nu står fastelavn for døren, og i mange institutioner igangsættes kreative lege og aktiviteter med fokus på højtiden. I anledning af fastelavn har vi fundet vores fastelavnsbøger frem.
Lili klæder sig ud (1–3 år)
Bogen handler om Lili, som er vild med fastelavn. Men hvad skal hun klæde sig ud som, når der er så mange muligheder? Lili elsker fastelavn på grund af slikposer og en tønde, man skal slå på. Men det bedste er nu, at man skal klæde sig ud.
Boghæftet giver anledning til en masse kreativ og sanselig leg. I kan klæde jer ud og tale om, hvilken udklædning I bedst kan lide – om den er uhyggelig, sjov eller …
Willi holder fastelavn (3–4 år)
Der er fastelavnsfest i Willis børnehave. Willi er klædt ud som sørøver og slår katten af tønden sammen med sine venner. Hvad mon der er i tønden? Og hvem bliver kattekonge og kattedronning?
Bogen giver mulighed for at tale med børnene om traditionen fastelavn gennem sange, lege og kreative aktiviteter.
Påfugl (6–7 år)
Det er fastelavn, og Momo vil gerne klæde sig ud som en påfugl – og blive mødt, som den, han er. En smukt illustreret og poetisk fortælling om identitet, kønsforventninger og modet til at være sig selv.
Bogen kan anvendes i forbindelse med fastelavn og kan også bruges til dialoger om identitet og køn.
Boghæftet lægger op til kreative aktiviteter med kostumer og masker.
