I år benytter vi dagen til at tage et kig rundt på nogle af landets biblioteker.
Tidligere på året sendte LæseLeg nemlig bogmærker og papfigurer med kendte børnebogskarakterer ud til biblioteker i hele landet, og siden har vi fået fine billeder og hilsner tilbage.
Kendte figurer mellem bøgerne
På bibliotekerne har figurerne fundet mange forskellige pladser. De hænger over billedbogskrybberne, dukker op i udstillinger og står på hylderne sammen med bøger og bogmærker.
Vi har fået billeder fra Hammel, Ballerup, Odense, Nibe, Aalborg, Rødovre og Skanderborg, og flere steder fortæller bibliotekerne, at de kendte figurer allerede har givet anledning til samtaler mellem børn og voksne.
Tag ud og besøg jeres lokale bibliotek
Sammen med figurerne har bibliotekerne fået tre forskellige bogmærker: Læs med mig, Leg med mig og Min yndlingsbog. De inviterer børn og voksne til at læse sammen, tale om bøgerne og lade fortællingerne leve videre i legen.
Tag en tur på jeres lokale bibliotek og se, om de også har pyntet med de kendte figurer. Og husk, at I altid kan tage fat i en børnebibliotekar og få gode idéer til, hvilke bøger I skal læse næste gang.

Hammel Bibliotek

Ballerup Bibliotek

Nibe Bibliotek

Odense Bibliotek

Rødovre Bibliotek

Aalborg Bibliotek

Skanderborg Bibliotek
