Inspiration til Børste – Hvor bor Orm?

Find inspiration til at lege orm og kravle igennem forskellige ting og børste Børste bamsen når i læser Børste – Hvor bor Orm?

Læseleg hjemmeside (1)

Hos dagplejer Linda Pedersen har de i tre uger arbejdet med bogen Børste – Hvor bor Orm?

Linda fortæller, at børnene er vilde med bogen! De har i forbindelse med læsningen leget orme og kravlet igennem forskellige ting, hvor børnene fik brugt deres krop. De har også leget med en lille farvet orm, som de har bygget et ormehul til, hvor ormen kan kravle ned.

Børnene har børstet Børste-bamsen og dem selv med både hårbørster og tandbørster.

Til slut har de set TV om orme og lært mere om dem.

Herunder kan I se de dejlige billeder Linda har sendt os. Tak for at dele.

Dagplejer Iben Rosensparre, Kerteminde Kommune

Hos dagplejer Iben Rosensparre i Kerteminde Kommune har de arbejdet med bogen om Børste i tre uger – og børnene er blevet helt vilde med både Børste og alle hans venner.

Bogen er blevet læst mange gange, og nogle dage har børnene brugt hele formiddagen på at læse, pege og tale om Børste og Orm. Selv det yngste barn giver babytegnet for “mere”, når historien er slut, og så bliver bogen læst én gang til. Børnene bliver ikke trætte af Børstes fortællinger.

Børnene har desuden haft billeder med hjemmefra af deres hus og deres værelse. Sammen har de talt om husene: Har huset en skorsten? Hvor mange vinduer og døre er der? Og hvilken farve har huset? Billederne af børnenes værelser gav også anledning til gode samtaler om legetøj, forskelle og ligheder mellem værelserne og farverne på væggene.

Tidligere har børnene arbejdet med regnorme, som også optræder i Børste-universet. Her lavede de deres eget regnormebo ved at lægge blade, sand og jord i lag – lidt som en lasagne. Derefter flyttede en stor flok regnorme ind, og børnene kunne følge med i, hvordan ormene arbejdede sig gennem lagene og blandede dem sammen.

De prøvede også at trampe i en hulahopring ligesom en måge, der tramper for at få orm op af jorden. Til stor begejstring lykkedes det faktisk at få en nysgerrig orm til at kigge op af jorden. Børnene fulgte interesseret med, da ormen bagefter arbejdede sig ned i jorden igen.

Arbejdet med bogen fortsætter, for børnene er slet ikke færdige med at tage på eventyr sammen med Børste og hans søde venner.

Som en del af arbejdet har de også lavet deres egen Børste-sang, som børnene hurtigt har lært og kan synge med på. Den har Iben været så sød at dele med os, så vi kan dele den med jer!

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få inspiration og viden til dit arbejde med LæseLeg

Close the CTA