‘Da lille Madsens hus blæste væk’ lægger op til kreative aktiviteter. Find inspiration fra andre LæseLeg-brugere i denne artikel.
Forløb med kreative aktiviteter
I Børnehuset Blæsenborg har en børnegruppe arbejdet med bogen ‘Da Lille Madsens hus blæste væk’ over tre uger. Det har været et fantastisk forløb i Børnehuset, som bød på en fælles genskabning af historien, som nu hænger på stuen og giver anledning til en masse skøn dialog om historien. Finmotorikken, tidlig literacy, ordforrådet, sprogforståelsen, fællesskabet, at arbejde som en enhed og ikke mindst at have øje for hinanden har fået lov til at blomstre i arbejdet med historien.
De har blandt andet lavet:
- Ben-Brækker-Bjerget af hænder med Madsens hus på.
- Navneskilte med deres efternavne.
- Deres eget hus med billeder af børnene (husene i byen).
- En snor med udklip fra reklamer med alt det lille Madsen kunne få brug for.
Tak til Børnehuset for at dele!


En god samarbejdsøvelse
I Børnehuset Villa Kulla har de læst ‘Da Lille Madsens Hus blæste væk’ og fandt på en god samarbejdsøvelse, da hans hus skulle bygges stor størrelse!
Tak for at dele.


