Inspiration til Hvem bløder?

Bliv inspireret til jeres arbejde med ‘Hvem bløder’ med tre eksempler fra praksis.

I flere institutioner har børn og pædagoger arbejdet med bogen ‘Hvem bløder?’. Bogen har vakt stor interesse hos børnene og givet anledning til mange spændende samtaler om kroppen, følelser og det, der sker, når man slår sig. 

For nogle børn har bogen været lidt overvældende ved første møde. En dreng syntes for eksempel, at historien var skræmmende og ønskede at få bogen med hjem. Efter at have læst den flere gange sammen med sin familie blev den hurtigt en af hans favoritter. 

På tværs af institutionerne oplevede pædagogerne, at børnene blev mere og mere optagede af fortællingen, jo flere gange, den blev læst. Bogen skabte et trygt rum for at tale om både små og store skrammer, og hvordan det føles, når man kommer til skade. 

Arbejdet med bogen blev understøttet af forskellige lege og aktiviteter. Børnene sang følelsessange, gav plaster på dukker og legede med sav og hammer ligesom i historien. De legede også, at de slog sig, hvorefter de trøstede og hjalp hinanden. På den måde fik børnene mulighed for både at sætte ord på følelser og øve sig i omsorg og empati gennem leg. 

Tak til dagplejer Maria Bach Hansen, Balders Hus samt Villa Kulla for at dele med os.

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få inspiration og viden til dit arbejde med LæseLeg

Close the CTA