Inspiration til Lille Panda i verden

I Lem har dagplejer Linda Pedersen og børnene arbejdet med bogen Lille Panda i verden. Børnene har bl.a. leget Bjørnen sover og tegnet pandaer i mange farver.

LæseLeg hjemmeside (15)

Hvad er en verden?  

Efter sommerferien talte børnene om, hvad en verden er, og hvad de hver især havde oplevet i ferien.  

Billeder hjemmefra blev brugt til at fortælle om oplevelser, børnene havde haft. På den måde blev bogens tema koblet til børnenes egne erfaringer.  

Fra bog til leg og kreativitet  

Arbejdet med bogen fortsatte i forskellige aktiviteter.  

De talte om pandaens sorte og hvide farver og gik selv på opdagelse i farverne gennem kreative aktiviteter. Børnene farvelagde pandaer i mange farver.  

Musik og bevægelse med LæseLeg 

Musikken blev også en del af forløbet. Børnene legede ‘Bjørnen sover’ og lyttede til Katrine Billes sang ‘Alle elsker Panda’.  

Bogen blev læst igen og igen, og efterhånden kendte børnene historien så godt, at de næsten kunne sige teksten, før den voksne nåede at læse den. Et fint eksempel på, hvordan gentagelse kan skabe genkendelse og give børnene lyst til at være med.  

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få inspiration og viden til dit arbejde med LæseLeg

Close the CTA