Inspiration til Fikkedik og Falderina

Få inspiration til at lave hekseløjer med bogen Fikkedik og Falderina

3

I Jebjerg Børnehus har de arbejdet med bogen Fikkedik og Falderina.

De har i fællesskab udarbejdet en opskrift på en trylledrik. Efterfølgende har de illustreret trylledrikken ved at tegne og klippe ingrediencerne ud i pap. De har også lavet flagermus og græskarhoveder, som blev hængt op rundt omkring.

For at gøre det hele endnu mere magisk, så lavede de en heksebryg med røg og lys!

Se de flotte billeder og videoen af heksebryggen nedenunder.

Tak til Jebjerg Børnehus for at dele!

Heksegryde med røg og lys!

Stjerneløb og heksegryder

På Antvorskov Skole i Slagelse har de også arbejdet med bogen Fikkedik og Falderina. Eleverne har været ude og lave stjerneløb med ord og billeder fra bogen, hvor fortællingen kom helt tæt på gennem leg og bevægelse.
Efterfølgende var det tid til krea. Her bryggede børnene deres helt egne heksegryder ved at tegne og lave collager med alt det, de forestillede sig, at heksegryderne indeholdt. De færdige collager blev hængt op sammen med et billede af bogen og skabte en fin, farverig udstilling.

Heksetegninger

På Nymarksskolen i Slagelse har de arbejdet med bogen både i skolen og i SFO’en. Her har børnene tegnet flotte og fantasifulde tegninger af heksene fra historien.
En nem måde at tegne en heks på er ved først at lave en lille trekant som heksehat, en cirkel til hovedet og en større trekant til kjolen. Derefter mangler der bare arme og ben, som hurtigt kan tegnes på. Skal heksen flyve, kan en kost let tilføjes ved at tegne en lang streg med brune streger i enden ved heksens ben – og vupti, så flyver heksen afsted.

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få inspiration og viden til dit arbejde med LæseLeg

Close the CTA