Inspiration til Velbekomme, hr. Struganoff

Find inspiration til kreative aktiviteter og lege med alt fra tegninger til ord og madlavning med bogen ‘Velbekomme, hr. Struganoff’.

Velbekomme hr. struganoff

I Torup Børnehave har pædagog Anna og børnene arbejdet med bogen ‘Velbekomme, hr. Struganoff’.

Børnene har først tegnet med tus på akvarelpapir og derefter malet med vandfarver. De tegnede Hr. Struganoff og den kæmpe burger, som han laver til natmad.

Tak for at dele de fine tegninger!

Antonym-hus

I Helsingør Kommune har de læst bogen og efterfølgende bygget et flot antonym-hus.

Helsingør Kommune har længe arbejdet med Læseleg og har blandt andet ansat fem LæseLeg-pædagoger, der over halvandet år har arbejdet med LæseLeg som systematisk metode til at forbedre børns sprog.

Et af projektets tiltag er et samarbejde med en billedkunstner og biblioteket, hvor kunstneren sammen med LæseLeg-børnene har deltaget i kreative aktiviteter med udgangspunkt i bøgerne.

Det er endt ud i en skøn udstilling og fantastisk højtlæsningsdag på biblioteket, hvor forældre og andre institutioner var inviteret.

Tak for at dele!

Hr. Struganoffs sandwich

I Børnehuset Melby har de arbejdet med temaet ‘Fra jord til bord’ og taget det med ind i arbejdet i LæseLeg-grupperne. Pædagog Pernille Stengaard Rosenkilde har med to af sine LæseLeg-grupper i den forbindelse arbejdet med bogen ‘Velbekomme, hr. Struganoff’.

I køkkenet havde køkkenleder Anni købt ind til Hr. Struganoffs udgave af en sandwich/burger, så hvert barn kunne lave deres egen sandwich. Anni havde også bagt både store og små burgerboller, som børnene kunne vælge imellem. De valgte alle store burgerboller præcis som Hr. Struganoff.

Børnene synes, at det var en sjov aktivitet at være med til at lave maden.

Tak for at dele inspiration til en god aktivitet!

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få inspiration og viden til dit arbejde med LæseLeg

Close the CTA