Inspiration til Villads fra Valby bygger en robot

Praksiseksemplerne udvider universet fra børneklassikeren og passer perfekt til de 6-7-årige.

Villads fra valby bygger en robot inspiration søndermarkssskolen 1

På Søndermarksskolen har de arbejdet med bogen Villads fra Valby bygger en robot. Før de gik i gang med læsningen af bogen, havde en af lærerne bygget to robotter ud af skrald. Dem udstillede hun sammen med bogen og en plakat (se ovenstående billede). Det gav børnene mulighed for at forberede sig på, hvilken type af robotter bogen handler om.

Udstillingen blev også brugt som inspiration til forældrene, som blev bedt om at aflevere skrald og genbrugsting til robotproduktionen. I arbejdet med bogen skulle børnene nemlig selv bygge robotter ud af genbrugsmaterialer, præcis ligesom Villads gør i bogen. Børnenes fine robotter blev udstillet på skolen under overskriften “De fantasifulde robotter”.

Mange tak til Søndermarksskolen for at dele!

PlusPlus robotter

På Marievangsskolen har de byttet skraldet ud med PlusPlus’er og bygget robotter af dem. Det er en anden fin måde at lave robotter på! Kun fantasien sætter grænser for robotbyggeriet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få inspiration og viden til dit arbejde med LæseLeg

Close the CTA