Ambitionen for den styrkede pædagogiske læreplan er, at læring ikke skal foregå i et bestemt tidsrum, men er noget, der arbejdes med gennem hele dagen.
”I LæseLeg er bøgerne afsættet for sproglige aktiviteter og lege, som kan flettes ind i de handlinger og aktiviteter, som børnene alligevel skal være en del af. På den måde møder børnene de samme nye ord og indtryk fra forskellige vinkler og i forskellige situationer,” siger Christina Stær Mygind, projektleder for LæseLeg.
Læreplanen er tænkt som et redskab, der skal understøtte børnenes sociale, følelsesmæssige, kropslige, motoriske og kognitive læring og dannelse. Når vi arbejder med sproget og læsning i LæseLeg er dialogen i centrum, fordi vi ved, at det styrker børnenes kommunikative evner og evner til at indgå i sociale sammenhænge. De bliver samtidig vant til at læse bøger, som giver dem en dannelse og forberedelse til deres tid i skolen.
De seks læreplanstemaer
Ifølge Den styrkede pædagogiske læreplan skal hver institutions læreplan sikre, at læringsmiljøet understøtter børnenes brede læring inden for og på tværs af de seks læreplanstemaer:
- Alsidig personlig udvikling
- Social udvikling
- Kommunikation og sprog
- Krop, sanser og bevægelse
- Natur, udeliv og science
- Kultur, æstetik og fællesskab.
Det brede læringsbegreb går hånd i hånd med LæseLeg, hvor det ikke kun handler om at læse en bog, men om at tilbyde børn en bred vifte af sproglige læringsmuligheder og aktiviteter.
”Jeg vil vove den påstand at lige meget hvilken LæseLeg-bog, du griber fat i, så vil det være muligt at arbejde omkring alle læreplanens temaer. Derfor er der ingen undskyldning for ikke at arbejde med LæseLeg. Det er dog vigtigt at understrege, at LæseLegs boghæfter er til inspiration. Vær opmærksom på børnegruppens nysgerrighed og energi og brug boghæftet som afsæt for aktiviteter, samtaler og lege, som I kan bygge videre på ud fra børnenes interesser,” siger Christina Stær Mygind.
Sprogarbejde skal ikke isoleres
Det er et krav i Den styrkede pædagogiske læreplan, at der skal være en sammenhæng mellem de seks læreplanstemaer. Det betyder, at det pædagogiske personale ikke længere kan betragte sprog og kommunikation som noget, man arbejder med adskilt fra de andre fem temaer. De sproglige læringsmuligheder skal indtænkes i alle rutiner og i såvel planlagte som spontane aktiviteter.
”Min oplevelse har været, at mange tidligere har tænkt læreplanen alt for snæver og siloopdelt, hvor det at arbejde med børns sprog foregik isoleret og ikke tænkt i sammenhæng med for eksempel temaet krop og bevægelse. Både Den styrkede pædagogiske læreplan og LæseLeg handler om at lade læring og sprog flyde ud i alle dagens aktiviteter, også de helt basale som at spise frokost og få tøj på,” forklarer Christina Stær Mygind.
Det er netop inspirationen til, hvordan du får læringen fra bøgerne til at flyde ud i dagens og ugens aktiviteter, du kan finde i LæseLegs boghæfter. Du finder idéer til lege, natur-aktiviteter, musikalske og kreative aktiviteter, gode ord, som kan dramatiseres og konkretiseres og meget mere.
Arbejdet med LæseLeg handler om langt mere end sprogudvikling. Det handler om at give alle børn de bedste muligheder for at kunne deltage på de mest mulige lige vilkår, når de når skolealderen. Ved at arbejde med børnenes ordforråd og kommunikative evner, kan vi nemlig mindske forskellene i deres faglige kompetencer senere hen.
Brug LæseLeg sammen med den styrkede pædagogiske læreplan
LæseLeg er et oplagt redskab til at arbejde med en lang række af elementerne i den nye læreplan. Den styrkede pædagogiske læreplan består ud over de seks læreplanstemaer af et fælles pædagogisk grundlag og brede pædagogiske mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring.
Vi er glade for læreplanens helhedstænkning, som betyder at LæseLeg ikke kun placeres under temaet ‘kommunikation og sprog’, men derimod kan tænkes bredt ind i den pædagogiske praksis.
Det brede læringssyn, som handler om, at børnene lærer og udvikler sig ved at udforske med krop og sanser og ved at undre sig og stille spørgsmål, går hånd i hånd med LæseLegs mindset. I LæseLeg er der fokus på, at børnene skal bruge deres kreativitet og fantasi, så de får bogens handling og ord ind under huden i meningsfulde sammenhænge.
Vi leger med bøgernes indhold
En stor del af børns hverdag består af leg, men ikke alle børn har lige muligheder for at deltage i legen. Sproget kan være en stor barriere for nogle børn, mens andre børn har udfordringer med at få en plads i fællesskabet. Gennem læsning af billedbøger i små grupper og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter omkring en bogs tema, får børnene en tilknytning til andre børn og voksne, lærer nye ord og får en større erfaringsverden. Det kan de efterfølgende bruge som et fælles erfaringsgrundlag i den mere frie børneinitierede leg i mindre grupper. Det åbner muligheden for, at de børn, der står på kanten af eller uden for fællesskabet, bliver inddraget i lege eller selv tager initiativ til lege – meget gerne støttet af de voksne.
Det gør de allerede i Kerteminde kommune. Her arbejder dagplejere og vuggestuer med ‘Den lille røde trold’. Bogen læses sammen med børnene og bliver konkretiseret, når børnene selv skal vise, hvordan de ser ud forfra, bagfra, fra den ene og den anden side. Børnene lærer at give udtryk for følelser, når de viser, hvordan man ser ud, når man er henholdsvis ked af det og bliver glad igen. Grupperne synger sange om bogens elementer fx ‘Oppe i Norge’, ‘Trille, trille bolden’ og ‘Trolden i æsken’, som de også kender fra andre sammenhænge.
Efter LæseLeg leger børnene på stuen. Børnene finder silketørklæderne frem, gemmer sig under dem og siger ‘BØH’, når de kommer frem. Legen opstår spontant, enten på børnenes eller de voksnes initiativ og legene er rigtig gode til at skabe sammenhæng mellem bogen og børnenes verden, ligesom det giver rig mulighed for at bruge ordene fra bogen i deres egen hverdag.
Sproget er i relationen
Med den styrkede pædagogiske læreplan bevæger vi os væk fra silotænkningen om, at børns læring er begrænset til de pædagogiske aktiviteter fra kl. 9.30 til 10.30, og den tætte kobling mellem LæseLeg og temaet sprog. For vi lykkes meget bedre med at understøtte børnegruppens kropslige, sociale, emotionelle og kognitive læring og udvikling, hvis det pædagogiske læringsmiljø også indbefatter de daglige rutiner og den børneinitierede leg.
Vi skal udfordre børn, så de oplever mestring og sammenhæng i dagens aktiviteter og samvær. Børn lærer og udvikler sig i fællesskaber med andre børn og voksne, og de skal opleve at være en betydningsfuld del af fællesskabet igennem hele dagen i daginstitution.
I en daginstitution i Aalborg har en pædagog fx læst ‘Da Carl næsten var ond’ arbejdet med overbegrebet ‘sko’ sammen med sine vuggestuebørn. De har fundet en hel masse forskellige sko; gummistøvle, kondisko, vinterstøvle, ballerinasko, sandal og hjemmesko, og så har de leget kimsleg med skoene.
I LæseLeg udvælger vi forskellige typer af bøger med mange forskellige temaer, så der er noget for enhver smag. Bøgerne skal udfordre børnene, og som voksne omkring børnene, skal vi sikre os, at børnene oplever mestring, da det understøtter deres selvværd og videbegærlighed. Det gælder for alle børn og er særlig vigtigt for børn i udsatte positioner.
Der er nemlig sprog i alt, vi gør – hele dagen. Efter nytår vil vi give jer en række konkrete eksempler på, hvordan I kan arbejde med billedbøger, og den styrkede pædagogiske læreplan gennem hele børnenes dag i daginstitutionen.
