Studiet viser blandt andet, at LæseLeg kan have en positiv betydning for børn, der sjældent kommer til orde, og børn med et lille sprog, der normalt har svært ved at indgå i relationer med andre børn.
Studiet peger på, at det blandt andet handler om, at størrelsen på LæseLeg-grupper giver tryghed, og at det hjælper, når børnene har en særlig interesse i bogens emne.
Børns relationer og deltagelsesmuligheder
Studiet belyser desuden, hvordan det pædagogiske personale bevidst kan bruge LæseLeg til at reducere hierarkiet mellem pædagog og barn, og hvordan man med pædagogisk fleksibilitet, gensidighed og nysgerrighed kan hjælpe børn til at inkludere andre børn, som de normalt ikke leger med, fordi de har et fælles udgangspunkt at interagere om. Samtidig fungerer brugen af bøger som gode overgange fra fx spisning til leg.
”LæseLeg knytter bånd mellem mennesker”, udtaler Lone Svinth blandt andet i denne video.
LæseLeg hjælper de stille børn
Studiet viser blandt andet, at LæseLeg hjælper de mere tilbageholdende og stille børn til at blive en del af legen og fællesskabet.
“Dét bogen og fællesskabet omkring LæseLeg giver de stille børn, det er tryghed… og når de har det, kan de begynde at komme til orde”, siger Lone Svinth blandt andet i denne video.
Flere pædagoger bruger LæseLeg til at nedbryde hierarkier – både mellem barn og voksen, men også mellem børnene, forklarer ph.d. Lone Svinth i en artikel i tidskriftet ‘Kognition og Pædagogik’. Hun har observeret børn og pædagoger, der laver LæseLeg, til sit studie om LæseLeg og deltagelsesmuligheder, og et af hendes vigtigste fund er, at brug af LæseLeg kan hjælpe børn, der har svært ved at deltage i fællesskaber.
Om studiet
I undersøgelsen indgår 11 daginstitutioner, hvor der blev observeret på 13 stuer og interviewet 23 pædagoger og ledere.
Rapporten er udarbejdet af Lone Svinth, ph.d. i pædagogisk psykologi ved Aarhus Universitet, for Mary Fonden. Studiet er finansielt støttet af Egmont Fonden
Åbenhed på børnenes interesser og perspektiv
Studiet kommer blandt andet også med specifikke anbefalinger til daginstitutioner, som ønsker at arbejde videre med LæseLeg.
Første anbefaling er, at bøger til LæseLeg skal udvælges med udgangspunkt i børnenes interesser og engagement: “Noget af det vigtigste ved at nære børns glæde, det er at gribe der, hvor børnene er. Igen den her åbenhed på børnenes perspektiv”, siger Lone Svinth blandt andet i denne video.
Det indebærer at lade børnene deltage i udvælgelsen af bøger og tema, men brug også bøgerne til at vise de ressourcer og interesser et specifikt barn har. Eksperimentér med, hvordan en bog og den efterfølgende leg kan skabe resonans og identifikation hos et barn eller i børnegruppen.
Det er afgørende vigtigt, at det pædagogiske personale hele tiden tænker børnenes perspektiv ind i det, de laver. Hvad er det, børnene er optaget af? Hvilke interesser har de? Hvor er det, deres engagementer er?
– Lone Svinth
Studiet afdækker også, at dette har at gøre med at nedbryde et hierarki mellem pædagog og barn. Og egentlig betragte børnene som mere ligeværdige i situationen, og i det hele taget have mere respekt for, hvad det er for nogle bøger, som optager børnene.
Rutiner
Studiet peger også på, at LæseLeg fungerer effektivt med faste rutiner og rytmer. Det indebærer blandt andet, at bøger og LæseLeg kan integreres i overgange – både som planlagt og spontan aktivitet.
Bøger bruges fx til at regulere arousal i nogle af institutionslivets mange overgange. Her skaber bøgerne rum for ro, fokuseret opmærksomhed og børnefællesskaber.
”Det at skabe noget ro og forudsigelighed er noget, der giver børnene tryghed og mindre stress. Børnene profiterer ikke af for meget larm og uro”, udtaler Lone Svinth i denne video.
Studiet viser, at rytmen med at læse i bøger forud for frokosten er velkendt for børnene i en specifik institution, og understøtter en frugtbar overgang fra garderoben til frokoststunden. Fordi det er en velkendt aktivitet, kan en enkel handlehenvisning fra pædagogen være tilstrækkelig til, at bøger udgør en ressource til fordybelse, dialog og børnefællesskaber.
Når vi indfører det at sidde med en bog som en rytme, så falder der en helt anden ro på. Børnene er ikke nær så opkørte, når de kommer ind. De har mulighed for at fordybe sig. De har mulighed for at sidde og slappe lidt af sammen, i stedet for at fare rundt, som de ellers nogle gange kan gøre.
– Lone Svinth
