Minisjangs Kæmpestore Sprogkasse

I uge 4 modtager alle landets daginstitutioner Minisjangs Kæmpestore Sprogkasse. Sprogkassen er fyldt med indhold, der kan hjælpe til at understøtte børns sprog. Det er naturligvis en sag, som LæseLeg støtter op om. Derfor har vi udviklet boghæfter til de to Børste-bøger, der ligger i sprogkassen.

Læseleg hjemmeside

Vi elsker alle bøger, og hvem elsker ikke gratis bøger? 

Det gør vi, og derfor er vi vilde med ideen om at sende gratis Børste-bøger ud til alle landets daginstitutioner. En idé, der er søsat af DR, TrygFondens Børneforskningscenter, Centralbibliotekerne og andre gode samarbejdspartnere under projektet ‘Alle ord tæller’. 

I uge 4 får vuggestuer og børnehaver over hele landet – kommunale, selvejende og private – en sprogkasse, der skal understøtte sprog, leg og læsning hos børn i alderen 2–4 år.  
 
Indholdet i kassen udspringer fra Minisjang-universet og materialet understøttes af DR’s platforme Minisjang og Spire. 

Brug bøgerne i praksis

I den forbindelse har vi udviklet boghæfter til de to bøger og giver konkrete eksempler på, hvordan du kan bruge bøgerne sammen med børnene.

Børnene kender universet fra bøger og TV, der repræsenterer en skøn børnelogik. 

Der er rig mulighed for dialog, kobling til børnenes nære hverdag med ting, børnene kender (sut, hat, huse, hjemme). Pædagogisk er der masser af aktivitetsforslag til bevægelse, leg og kreative aktiviteter i børnegruppen.

Om bøgerne

Børste er et lille, nysgerrigt og temmelig stædigt pindsvin, som er kendt fra DR Minisjang, der fortæller de bedste historier for de mindste. Universet er skabt af Tine Kej, og bøgerne er illustreret af Martin Jørgensen. 

Børste – Hvor bor Orm?

Børste bor i et hus. Et rigtigt FLOT hus! Hvordan mon Orms hus ser ud? Børste vil besøge Orm, men Orm har slet ikke noget hus, og det kan Børste ikke forstå… 

Glæd dig til at grine sammen med de mindste over Børstes søde og selvfølgelig helt logiske, men altid fjollede børnelogik.  

Børste finder en hat

Børste finder en flot, rød sut, som han tror er en hat. Han tager den på hovedet og trasker stolt afsted. Ingen skal fortælle Børste, at det her ikke er en hat! 

Stort digitalt univers venter på dig

Når I har været igennem boghæfterne, kan I besøge hjemmesiden for Alle ord tæller, hvor der venter et stort digitalt univers til sprogkassen – bl.a. sange, rim og remser, tegnefilm, farvelægningsark og meget meget mere. 

Dagplejen er ikke omfattet af projektet og modtager derfor ikke deres egen sprogkasse. Til gengæld kan I henvende jer på det lokale bibliotek, hvor der på nogle biblioteker vil være mulighed for at låne sprogkassen eller tilsvarende materiale, ligesom I frit kan hente alt supplerende materiale her:

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få inspiration og viden til dit arbejde med LæseLeg

Close the CTA