Nye boghæfter

Mere læseglæde i 2026

Nye boghæfter januar

Det nye år byder på nye boghæfter hos LæseLeg. Vi starter året godt ud med tre nye og spændende boghæfter.

Troldetårnet (3–4 år)

Troldetårnet er tilbage – nu med et nyt boghæfte. Bogen handler om en sulten trold, der bygger et tårn af mad for hurtigt at nå frem til desserten. 

Boghæftet lægger op til, at I kan bygge et højt tårn af klodser eller papkasser. I får masser af gode ideer til samtaler og lege om trolde og mad.

Sover den (5–6 år)

En fin og nænsom billedbog om døden. To små dyr finder en dag den solsort, de plejer at lytte til, død på stigen.

Bogen giver anledning til en fin og vigtig samtale om liv og død – et livsvilkår, som alle børn på et tidspunkt bliver stillet over for. 

Vær opmærksom på, hvilke erfaringer børnene har i forhold til at finde et dødt dyr, miste et kæledyr eller endda et nært familiemedlem. 

Bogen er oplagt som udgangspunkt til at tale om død, sorg, reaktioner, traditioner og minder. 

Som kreativ aktivitet kan I fx skabe kunstværker med efterårsfarver eller finde på jeres egne digte til solsorten. 

I kan også lege naturdetektiver, lege lytteleg, gemmeleg eller bygge en hule. 

Påfugl (6–7 år)

Det er fastelavn, og Momo vil gerne klæde sig ud som en påfugl – og blive mødt, som den, han er. En smukt illustreret og poetisk fortælling om identitet, kønsforventninger og modet til at være sig selv. 

Bogen kan anvendes i forbindelse med fastelavn og kan også bruges til dialoger om identitet og køn.  

Boghæftet lægger op til kreative aktiviteter med kostumer og masker. 

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få inspiration og viden til dit arbejde med LæseLeg

Close the CTA