Hos LæseLeg er vi ekstra glade for tiden! Vi er nemlig gået sammen med Gyldendals børnebogsprogram Læsehulen, der gennem videoer med dygtige Anne Lind i værtsrollen giver børn appetit på ord og bøger. For vi ved fra LæseLegs effektstudie, at højtlæsning styrker børns muligheder for at indgå i fællesskaber.
I første afsnit møder du lektor Sara Dørken Christiansen fra VIA University College, som deler sine bedste tips til læsning med børn. Du kan bl.a. høre, hvorfor det er vigtigt at tage udgangspunkt i det barn, du læser for. Sara fortæller også, hvordan læsning og leg kan kombineres for at skabe et sprogudviklende øjeblik.
Flere afsnit på vej
I løbet af året deler vi flere videoer med Læsehulen. Her kommer du tættere på, hvordan billedbøger bliver til, og du kan få inspiration at læse og lege med forskellige børnegrupper.
Om Læsehulen
Læsehulen er en del af Gyldendals streamingunivers, hvor værten Anne Lind med sin baggrund i litteraturformidling og redaktionelt arbejde åbner bøgernes verden for børn og barnlige sjæle gennem korte videoer.
I hvert afsnit inviteres seerne ind i et nyt univers fyldt med fantasifulde historier, flotte tegninger og elskede karakterer.
Læsehulen har tidligere haft besøg af fx Anders Matthesen, Danmarks største naturnørd – Emil Poulsen og været på tur med Den fantastiske bus.