Pilotstudier af LæseLeg

Studierne er foretaget af forskere fra Aalborg Universitet under ledelse af professor i udviklingspsykologi og leder af Børnesprogklinikken ved Aalborg Universitet Kristine Jensen de López.

LæseLeg-studie I blev gennemført i 2011-2012, og LæseLeg-studie II blev gennemført i 2014-2015. Nedenfor kan læses et resumé af forskningen.

LæseLeg-studie I (2012)

LæseLeg-studie I blev gennemført i 2011-2012. Studiet er foretaget af forskere fra Aalborg Universitet under ledelse af professor i udviklingspsykologi og leder af Børnesprogklinikken ved Aalborg Universitet Kristine Jensen de López.

Studiet viste, at LæseLeg-børn med blandede sproglige kompetencer blev markant bedre til at kommunikere i forhold til børn i en kontrolgruppe, der fik de samme bøger læst højt på den klassiske måde.

Det første studie viste endvidere, at pædagoger er meget tilfredse med LæseLeg, og at de selv udvikler deres professionalisme gennem brug af LæseLeg. Pædagogerne fremhæver blandt andet, at LæseLeg skaber tid, ro og rum for højtlæsning med børnene, forbedrer muligheden for social inklusion i børnehaven og får børnene til at se hinanden, skabe nye legerelationer og fællesskaber.

Studiet er siden er publiceret i førende nationale og internationale forskningstidsskrifter.

Formål

• At vurdere børnenes udbytte i forhold til at kommunikere med andre.
• At vurdere den pædagogiske praksis i forhold til implementering af LæseLeg-programmet. Herunder bl.a. pædagogernes vurdering af børnenes udbytte af at deltage i LæseLeg.

Beskrivelse af studiet

96 tilfældigt udvalgte børn i alderen 3-6 år deltog i et pilotstudie over fire måneder. Halvdelen deltog i LæseLeg, den anden halvdel af børnene (kontrolgruppen) fik læst de bøger, der indgår i LæseLeg, på traditionel vis. Børnene var fordelt på seks børnehaver i tre kommuner. Herudover er forskningen bl.a. baseret på 36 individuelle interviews med i alt 18 pædagoger, der afprøvede LæseLeg.

Resumé

De børn, der deltog i LæseLeg-programmet, havde udviklet signifikant bedre kommunikative færdigheder end de børn (kontrolgruppen), der blot havde fået de samme bøger læst op på almindelig vis.

LæseLeg-børnene havde bedre ordforråd på ukendte ord og kunne bedre selv forklare de svære ord, der indgik i LæseLeg-bøgerne.

LæseLeg-børnene var desuden signifikant bedre til hurtigt og flydende at benævne ord end børn i kontrolgruppen. En evne, der er særlig vigtig, fordi den udgør en markør i forhold til sproglig udvikling og ikke før har været flyttet i et lignende projekt.

Pædagogerne udtrykte stor tilfreds med LæseLeg og fremhævede blandt andet følgende styrker ved projektet:

• LæseLeg stimulerer børn og voksnes kreativitet
• LæseLeg skaber tid, ro og rum for højtlæsning med børnene
• LæseLeg forbedrer muligheden for social inklusion i børnehaven
• LæseLeg støtter børn med sproglige vanskeligheder
• LæseLeg støtter de stille børn i at turde åbne sig og bruge sproget – og giver dem selvtillid
• LæseLeg får børnene til at se hinanden, skabe nye legerelationer og fællesskaber
• LæseLeg styrker relationen til det enkelte barn
• Studiet giver det hidtil mest indgående kendskab til effekten af dialogisk læsning herhjemme.

Dele af studiet har været i gennem de internationale kvalitetssikringsprocesser inden for forskning, hvor anonyme anerkendte internationale eksperter på området har anerkendt resultaterne som værende innovative og på højeste internationalt forskningsniveau.

Dette har muliggjort, at LæseLeg-forskerne har kunnet publicere resultaterne i de førende nationale og internationale forskningstidsskrifter på området:

• Clasen, L. & Jensen de López, K. (2013). Sociale læreprocesser i den pædagogiske praksis – LæseLeg: Et konkret svar på Ny Nordisk Skole? Psykologisk Forskning i social Læring. Psyke & Logos, Vol 1, Nr. 34, 106-126
• Clasen, L. & Jensen de López, K. (2017). Practice versus politics in Danish day-care centers: how to bridge the gap? European Early Childhood Education Research Journal (vol. 25.1)

LæseLeg-studie II (2015)

LæseLeg-studie II blev gennemført i 2014-2015. Studiet er gennemført af professor i udviklingspsykologi og leder af Børnesprogklinikken ved Aalborg Universitet Kristine Jensen de López.

Studiet viser, at et traditionelt LæseLeg-forløb synes at have begrænset virkning på 3-4-årige stærkt sprogsvage børn.

I tråd med studiets karakter af et pilotstudie viste der sig undervejs at være store forskelle på de børn og institutioner, der indgik i studiet. Det er derfor ikke muligt for forskerne at drage nye, endegyldige konklusioner om effekten af LæseLeg med den specifikke gruppe af børn.

Formål

At undersøge effekten af et tre-måneders LæseLeg-forløb med 3-4-årige børn med et særligt behov for en fokuseret sproglig indsats. Ud over effektstudiet blev en mindre gruppe børn fulgt i et langtidsstudie (over 10 måneder), hvor de deltog i to LæseLeg-forløb.

Beskrivelse af studiet

64 børn på 3-4 år deltog i studiet. Børnene var fordelt på otte børnehaver i syv kommuner. Institutionerne var karakteriseret af en stor andel af børn, der scorede under normen på den nationale sprogscreening og en høj andel af børn, der have dansk som andetsprog. Halvdelen af børnene deltog i et tre-måneders LæseLeg-forløb. Den anden halvdel (kontrolgruppen) fik læst de samme bøger op på almindelig vis. Herudover blev en mindre gruppe af børnene fulgt i et langtidsstudie, der strakte sig over 10 måneder. Denne gruppe deltog i to LæseLeg-forløb.

Resumé

I modsætning til LæseLeg-studie I, der viste, at tilfældigt udvalgte børnehavebørn, som deltog i LæseLeg, blev markant bedre til at kommunikere, kunne LæseLeg-studie II ikke påvise statistisk signifikante effekter af et tre-måneders LæseLeg-forløb blandt 3-4-årige stærkt sprogsvage børn.

Ved at opdele gruppen af børn i en henholdsvis ensproget og tosproget gruppe, viste analyserne, at ensprogede LæseLeg-børn scorede højere, når det kom til forståelse af følelser (fx at pege på et ansigt, der er glad). Men gruppen i denne analyse var så lille, at der er behov for yderligere studier, før man kan drage endelige konklusioner.

For børnene, som deltog i langtidsstudiet over 10 måneder, var gruppen af børn, der deltog, for lille til at drage endelige konklusioner i forhold til en effekt af LæseLeg. En mere kvalitativ analyse af det enkelte barns fremskridt i deres ekspressive ordforråd (de ord, barnet anvender aktivt i sit sprog) viste, at flere tosprogede børn havde udviklet deres ordforråd hurtigere end forventet. Men da antallet af børn i denne gruppe var meget lille, er der også her behov for flere studier, før man kan konkludere, at dette er en effekt af LæseLeg.

Studiet bør betragtes som et pilotstudie, og det kan derfor ikke udelukkes, at også denne gruppe af børn har signifikant gavn af at deltage i LæseLeg. I lighed med resultater fra internationale studier kan det tænkes, at inddragelse af børnenes forældre vil kunne øge de positive resultater.

Ifølge Kristine Jensen de López er LæseLeg stadig et godt redskab for pædagoger, der arbejder med sprogsvage børn:

”Sprog handler om meget mere end ordforråd, som blot er en brik i et større puslespil. Vi ved fra det første studie, at de pædagoger, der arbejder med LæseLeg, oplever, at også de sprogsvage børn udvikler sig,” siger hun og tilføjer: “I forhold til de børn, som er meget svært udfordret i forhold til sprog, kunne man forestille sig, at de ville have mere glæde af et LæseLeg-forløb i mindre grupper fx blot med et eller to børn, eller hvis de sideløbende også lavede LæseLeg hjemme.”