I Balders Hus i Kerteminde har de skrevet en sang på melodien ‘Mester Jacob’, som de synger med børnene i læsegrupperne. Sangen er delt op i to. De første to vers synges, når de begynder, og den anden del synges som afslutning.
I videoen fremfører pædagogerne Sofie og Sarah sangen og de tilhørende fagter.
Tak til Balders Hus for at dele. Vi håber, at sangen kan være til inspiration for mange andre.
SANGTEKSTEN:
Melodi: Mester Jacob
Før vi læser:
Læselegen, Læselegen (vi laver LæseLegs tegn)
Starter nu, starter nu (vi løfter vores finger)
Læse mange bøger, hvad mon vi skal høre (vi laver tegnet for at læse og sætter hånden bag øret)
Kom i gang, kom i gang (vi klapper i bordet eller i hænderne)
Læselegen, Læselegen (vi laver læselegs tegn)
Starter nu, starter nu (vi løfter vores finger)
Vi er alle spændte, vi kan ikke vente (vi ser spændte ud og ryster lidt i kroppen)
Kom i gang, kom i gang (vi klapper i bordet eller i hænderne)
Efter vi har læst:
Vi ku’ høre, vi ku’ lytte (vi sætter hånden bag det ene øre, og så det andet)
Til en bog, til en bog (vi laver tegnet for at læse)
Det var sjovt at læse, det var sjovt at læse (vi ser glade ud og ryster lidt med kroppen)
Snip snap snude, LæseLeg er ude. (vi kigger lidt rundt, og pludselig smækker vi bogen sammen).