Tema om følelser

Små børn er fyldt med store følelser – ofte før, de er i stand til at sætte ord på dem. Vi har samlet inspiration, bøger og materialer, som I kan bruge til at gå på opdagelse i følelserne sammen med børnene.

LæseLeg hjemmeside (45)

De mindste børn kan mærke store følelser, længe før de har ordene til at forstå og udtrykke dem. Når vi taler, læser og leger med børn om følelser, hjælper vi dem med at sætte ord på det, de mærker, genkende følelser hos sig selv og andre og blive fortrolige med, hvordan følelser kan komme til udtryk.

Hunden Ib-materialer

Hvordan ser man ud, når man er glad, vred, bange eller jaloux?

I samarbejde med Hunden Ib har vi udviklet helt særlige materialer med fokus på følelser.

Med et følelsespuslespil og en plakat med følelser kan I sammen med børnene lege med følelser og sætte ord og krop på det, de mærker.

LæseLeg hjemmeside (44)

Hunden Ib-materialer

Bøger om følelser

Vi har samlet boghæfter til en række bøger, der på forskellige måder handler om følelser. Find inspiration til bøger, der passer til de 1-3-årige, 3-6-årige og børn fra 6 år, og brug dem som afsæt for læsning, samtale og leg.

Alle ord tæller

I Alle ord tæller er der også fokus på de mindste børns følelser. Her kan I blandt andet møde DR-serien ‘Rut og følelserne’, hvor forskellige følelser bliver udforsket og får både ord og krop.

Derudover finder I aktiviteter og materialer, der kan bruges til at tale om og lege med børn om følelser.

I et webinar får du viden og perspektiver på de yngste børns følelser fra forskningen og anbefalinger til billedbøger. Du får også konkrete idéer til, hvordan du kan sætte fokus på følelser sammen med børn.

Find ‘Børstes følelser’ plakat på biblioteket

I forbindelse med projektet Alle Ord Tæller er der trykt plakater, som bibliotekerne deler ud til dagtilbud.

Er du dagplejer eller arbejder du i en vuggestue eller børnehave, kan du hente et eksemplar af plakaten på dit lokale bibliotek.

LæseLeg hjemmeside (64)

Alle ord tæller

Partnere bag materialet: DR, Centralbibliotekerne, TrygFonden, CFU, TrygFondens Børneforskningscenter, Syddansk Universitet og Enact:Lab

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få inspiration og viden til dit arbejde med LæseLeg

Close the CTA