Gennem interviews og analyse af børnetegninger har lektor og specialist i børnepsykologi, Grethe Kragh-Müller, undersøgt, hvordan børn oplever LæseLeg.
Formålet er at kvalificere den eksisterende viden om LæseLeg for at videreudvikle programmet, så det i endnu højere grad er tilpasset børnenes behov.
Undersøgelsens indsigter
I undersøgelsen deltog 74 børn i alderen 4-5 år fra syv forskellige dagtilbud. Fokus lå særligt på børn med et lille sprog, som havde arbejdet med LæseLeg i en læsegruppe over en periode.
Alle børnene var overordnet rigtig glade for LæseLeg, men undersøgelsen viste også, at der var store forskelle i børnenes evner til at forstå bøgerne og indgå i dialog om dem.
Mange af børnene, og særligt børnene med det mindste sprog, havde udfordringer med at forstå bøgerne og var mest optagede af enkelte detaljer i dem.
– Grethe Kragh-Müller
Det betyder, at det er vigtigt at overveje sammensætningen af læsegrupperne både ud fra børnenes udviklingsmæssige forudsætninger og deres adfærd. Hvis der er børn i gruppen, der ikke forstår det, der foregår, vil de ofte reagere med uro og manglende koncentration.
Læs studiet
Gennem interviews og analyse af børnetegninger har Grethe Kragh-Müller undersøgt, hvordan børn oplever LæseLeg.
Hvad kan børnene godt lide?
Undersøgelsen viser desuden, at arbejdet med bøger giver børnene mulighed for at spejle sig i, genkende og bearbejde deres oplevelser med og følelser for deres omgivelser, så de får mulighed for bedre at forstå og forholde sig til dem.
Det var de følelsesnære forhold, som børnene, helt i overensstemmelse med deres alder og udvikling, var særligt optagede af i bøgerne. Alt fra glæde, overraskelse og begejstring til uhygge og spænding, samt det umiddelbart meningsfulde og genkendelige fra deres hverdag.
– Grethe Kragh-Müller
At læse bøger kan være med til at understøtte børns følelsesmæssige og sociale udvikling, herunder udvikling af empati med andre mennesker.
Anbefalinger til arbejdet med LæseLeg
Undersøgelsen favner bredt, da den både udforsker, hvordan børnene opfatter handlingen i bogen og de kreative aktiviteter, hvad de særligt er optagede af, og hvad der fungerer bedst for dem, når de deltager i LæseLeg.
På baggrund af undersøgelsens fund er der udarbejdet otte anbefalinger til arbejdet med LæseLeg:
1. Sammensæt læsegrupper efter børns udviklingsniveau
Undersøgelsen viser, at det er vigtigt at overveje sammensætningen af læsegrupperne både ud fra børnenes udviklingsmæssige forudsætninger og adfærd. Hvis der er børn i gruppen, der ikke forstår det, der foregår, vil de ofte reagere med uro og manglende koncentration. Samtidig anbefales det ikke at sætte meget talende børn i gruppe med børn, der har sværere ved at udtrykke sig for at undgå, at man får for mange regler og får nogle børn til at føle, at det er forkert at udtrykke sig.
2. Vælg bøger, som passer til børnenes udviklingsmæssige forudsætninger og alder
Undersøgelsen peger på, at de bøger, som børn præsenteres for, skal hænge sammen med det, som barnet kan forstå i forvejen, ellers får de ikke noget ud af at læse dem. Det anbefales derfor, at det pædagogiske personale ikke kun vælger bøger ud fra børnenes alder, men er omhyggelige med også at undersøge børnenes forskellige sproglige og udviklingsmæssige forudsætninger for at læse og forstå bøger.
3. Udvælg bøger, der vækker begejstring hos børnene
Resultaterne viser, at børnene syntes særligt godt om bøger, der var genkendelige for dem, og hvor bøgernes handling kunne relateres til deres livsverden. Det anbefales, at der fortsat inddrages bøger, hvor der sker noget sjovt, overraskende og tilpas uhyggeligt, bøger med dyr og bøger, hvor der er følelser i spil.
4. Læs højt med indlevelse i rolige omgivelser
Undersøgelsen viser, at børnene godt kan godt lide at læse bøger i en lille gruppe på et hyggeligt sted, hvor de ikke bliver forstyrret. Børnene syntes, at deres LæseLeg-voksne var gode til at læse op, men de kunne ikke konkretisere hvordan og hvorfor. Andre undersøgelser peger i denne sammenhæng på, at det spiller en stor rolle for børns forståelse af en bog, at den voksne læser på en udtryksfuld og spændende måde.
5. Understøt børns færdigheder i at indgå i dialog
Undersøgelsen viser store forskelle i børnenes forudsætninger for at forstå bøgerne og indgå i dialog om dem. Det er vigtigt at være opmærksom på, at nogle børn først skal lære dialog som kommunikationsform, hvor man gensidigt forholder sig til hinandens udspil, før de er parate til at kommunikere om bøgerne og de oplevelser, bøgerne giver dem.
6. Indgå i dialog om detaljer, som optager børnene
De fleste små børn forstår ikke, at bøger har en handling, en pointe og en slutning. Denne undersøgelse understøtter andre undersøgelser, der viser, at børn og voksnes perspektiver på en bog ofte er vidt forskellige. Voksne skal derfor være opmærksomme på alle de små detaljer og personlige berøringsfelter, børnene er optagede af, og ikke kun kommunikere ud fra den måde han/hun selv forstår bogen på. Særligt når børnene har sproglige og/eller andre udviklingsmæssige udfordringer.
7. Læs bøger, og lav aktiviteter regelmæssigt
Børnene i undersøgelsen havde lettere ved at huske og tale om bøgerne, når de tegnede. Det understøtter antagelsen om, at børn bedre lærer nye ord og forstår sammenhænge, hvis de selv aktivt deltager i samtalen og arbejdet med bogen. Det anbefales, at der regelmæssigt og hyppigt kobles konkrete oplevelser og aktiviteter til læsningen af bøger, så børnene får mange og varierende oplevelser med at bruge sproget.
8. Udbyg forældresamarbejdet
Flere børn fortalte, at de var glade for at låne LæseLeg-bøgerne med hjem, da de ellers ikke havde eller læste bøger hjemme. Derfor anbefales det at udbygge samarbejdet med forældrene i forhold til at læse bøger med deres børn hjemme. Desuden er det en god idé at inddrage forældre med anden etnisk baggrund med henblik på, med forældrenes hjælp, at finde og inddrage bøger på barnets modersmål.
Hvad kan børnene bedst lide?
Det skal gerne være sjovt, frækt og lidt uhyggeligt, hvis man spørger børnene om, hvad de bedst kan lide ved LæseLegs bøger.
Grethe Kragh-Müller har undersøgt, hvad der særligt optager børnene, når de deltager i LæseLeg. Og det er alle de store følelser som glæde, overraskelse og begejstring til uhygge og spænding, der begejstrer børnene.
“Børnene fortalte, at de godt kunne lide, når en bog var sjov, og der skete noget skørt og overraskende. De fandt det særligt sjovt, når karaktererne i bogen gjorde noget forbudt, brød regler, mestrede farlige situationer, eller når der skete noget absurd. De gav også udtryk for at kunne lide spænding i en bog − gerne noget tilpas uhyggeligt. Noget, der giver det gode gys”, forklarer Grethe Kragh-Müller.
Det genkendelige fra hverdagen
Børnene er også optagede af det, de kan genkende fra deres hverdag, fordi de bliver meningsfuldt for dem, når figurerne i bøgerne oplever noget lignende. Bøgerne bliver en måde at bearbejde følelser og oplevelser på og giver børnene en mulighed for at tale om noget, de har oplevet, ud fra handlingen i bogen.
Også de følelsesnære forhold optager børnene, hvilket er helt i overensstemmelse med deres alder og udvikling. Følelser som had og jalousi er spændende, fordi det er følelser, som man ikke må føle, men som børnene kender og derfor er det spændende for dem at bearbejde dem gennem bøgerne.
Hvad kan tegning?
Grethe Kragh-Müller fortæller om de mange måder, hvorpå tegning kan hjælpe voksne med at forstå børns oplevelser.
Gennem interviews og analyse af børnetegninger har Grethe Kragh-Müller undersøgt, hvordan børn oplever LæseLeg.
Når barnet har noget konkret foran sig, er det nemmere for barnet at fortælle om nuancer i sin oplevelse.
– Grethe Kragh-Müller
Børnetegninger viste sig at være en god måde for børnene at udtrykke sig på. Flere børn kunne bedre fortælle om LæseLeg-bøgerne, når de havde deres tegning at fortælle ud fra.
Tegningerne viste, at børnene lagde særligt mærke til de sekvenser i bøgerne, som handlede om dyr, følelser og relationer mellem mennesker. Det stemmer helt overens med deres alder, og understøtter, at tegningerne kan være en måde at bearbejde de følelser, børnene har, og de oplevelser de har haft med bogen, forklarer Grethe Kragh-Müller.
Der var også kønsmæssige forskelle i det, børnene tegnede. Typisk tegnede drengene farlige dyr, dramatiske ting og andre forhold fra det kulturelt betingede drengeunivers, mens pigerne i højere grad tegnede tegninger om venskaber, relationer samt søde og nuttede dyr.
