Sproglige kompetencer er en vigtig forudsætning for børns udvikling – både socialt og fagligt. Allerede i vuggestuealderen er der stor forskel på børns evne til at kommunikere, og det kan påvirke dem hele livet.
I et nyt studie har TrygFondens Børneforskningscenter undersøgt effekten af LæseLeg, og det viser, at LæseLeg har en signifikant positiv effekt på 1-2-årige børns kommunikative kompetencer.
Fakta om studiet
- I studiet deltog mere end 700 børn i 1-2-årsalderen fordelt på i alt 200 vuggestue-stuer og dagplejere.
- Stuerne og dagplejerne blev inddelt i kontrol- og interventionsgrupper ved lodtrækning.
- Vuggestuer og dagplejere fra 16 forskellige kommuner deltog.
- Børnenes kommunikative kompetencer, sprogbrug, produktive og receptive ordforråd blev målt før og efter LæseLeg-indsatsen.
- I to uger ad gangen skulle det pædagogiske personale arbejde med en bog, som de skulle læse mindst fire gange om ugen.
Vi ser, at børnene bliver bedre til at kommunikere i dagligdagen, når de deltager i LæseLeg.
— Dorthe Bleses
“Vi ser, at børnene bliver bedre til at kommunikere i dagligdagen, når de deltager i LæseLeg. De viser større forståelse i kommunikative sammenhænge, kan tale mere sammenhængende og kan fastholde en samtale om et emne i længere tid sammenlignet med andre børn på samme alder, ” siger Dorthe Bleses, professor på TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet, og forsker bag studiet.
LæseLeg kombinerer dialogisk læsning af billedbøger, hvor man inddrager børnene i læsningen med spørgsmål til billeder og handling, med aktiviteter og lege, der relaterer sig til bogen. I studiet har pædagogerne arbejdet med LæseLeg sammen med børnene i gennemsnit 30 minutter om ugen i 20 uger.
”Det at kunne kommunikere og udtrykke sine behov har stor betydning for børns trivsel og evne til at indgå i fællesskaber. Derfor er det virkelig positivt, at vi nu har dokumentation for, at det med en relativt lille indsats er muligt at løfte helt små børns kommunikative evner. Det styrker vores tro på, at LæseLeg kan gøre en forskel for mange børn”, siger Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden.
Størst sproglig udvikling blandt børn med høj deltagelse
Studiet viser, at jo mere børnene deltog i LæseLeg, desto højere sprogligt udbytte havde de – både for ord, de forstår, og ord, de kan bruge. Samtidig viser studiet også, at det har betydning, hvor meget pædagogerne stiller spørgsmål og inddrager børnene i læsningen.
”Studiet understreger, at det netop er de dele, der adskiller LæseLeg fra almindelig oplæsning, der hænger sammen med effekten. Det at stille spørgsmål og engagere børnene i bogens handling er vigtigt, når man læser sammen med børn,” siger Dorthe Bleses.
Studiet viser samtidig, at pædagogerne overordnet er motiverede for at arbejde med LæseLeg, og at deres motivation og indsats stiger, når arbejdet med LæseLeg bakkes op af ledelsen.
Læs studiet
Studiet undersøger flere effekter og elementer af LæseLeg, og giver indsigt i, hvilke elementer, der har størst betydning for effekten, og hvor der er rum for forbedring.
Studiet er gennemført af TrygFondens Børneforskningscenter på vegne af Mary Fonden. Studiet er finansielt støttet af Egmont Fonden. VIA University College har undervist det pædagogiske personale i LæseLeg.
LæseLeg virker for alle børn
LæseLegs fokus er at give alle børn de bedst mulige forudsætninger for at begå sig socialt og deltage i fællesskaber med andre børn og voksne. Det nye studie viser, at hverken børnenes køn, alder eller familieforhold som forældrenes uddannelse og indkomst har betydning for resultaterne.
”Jeg er glad for, at det nu er dokumenteret, at LæseLeg kan styrke de helt små børns sprog – og dermed både deres sociale relationer og forudsætninger for at klare sig i skolen, når den tid kommer. Særligt bider jeg mærke i, at LæseLeg kan gøre en positiv forskel for alle børn og dermed også børn, som halter bagud i deres sproglige udvikling. Det er mit håb, at endnu flere kommuner og dagtilbud bliver inspireret til at bruge LæseLeg, så flere små børn kan få styrket deres sprog på en sjov og legende måde,” siger Heidi Sørensen, direktør i Egmonts Fondssekretariat.
LæseLeg er udbredt i dagtilbud i hele landet. Foruden vuggestuer og dagplejere er LæseLeg også udviklet til børnehaver og indskolingen.
Erfaringer med LæseLeg i vuggestuen
Børnehuset Østerbro i Nykøbing Falster har været en del af effektstudiet af LæseLeg i vuggestuer og dagplejere. Børnehusets to vuggestuer har været hhv. interventionsgruppe og kontrolgruppe.
Ud fra en bog leger vi nu sproget ind – vi cykler, kaster, tegner, klipper, hviler eller hopper sproget ind. Og vi går på opdagelse i naturen og suger sproget ind.
— Karina Kofoed-Skov
For dem har projektet gjort en stor forskel for deres hverdag, som pædagog Karina Kofoed-Skov nu planlægger omkring LæseLeg. Hun kan se, hvordan det har givet børnene mod til at lege med sproget og indgå i fællesskabet og i rollelege.
Professor Dorthe Bleses om effekter af LæseLeg i vuggestuen
Forsker bag studiet og professor Dorthe Bleses fra TrygFondens Børneforskningscenter understreger vigtigheden i, at børns sprog styrkes i en tidlig alder.
“Tidlig sprog hænger sammen med læring og uddannelse, helbred, sociale relationer og trivsel helt ind i voksenlivet. Så det er virkelig vigtigt at styrke børns sprog tidligt. Og det er der også, fordi der allerede i vuggestue-alderen er børn, der er sprogligt bagud og har brug for at få en ekstra sproglig indsats. Og det kan LæseLeg være med til at løfte”, siger Dorthe Bleses.
Børnene er blevet testet på flere parametre, forklarer Dorthe Bleses:
”Vi ser, at børnene bliver bedre til at kommunikere i dagligdagen, når de deltager i LæseLeg. De viser større forståelse i kommunikative sammenhænge, kan tale mere sammenhængende og kan fastholde en samtale om et emne i længere tid sammenlignet med andre børn på samme alder.”
