Undersøgelse af børns perspektiver på LæseLeg
I en ny rapport undersøger lektor og specialist i børnepsykologi, Grethe Kragh-Müller, børns perspektiver på LæseLeg.
Gennem interviews og analyse af børnetegninger har lektor og specialist i børnepsykologi, Grethe Kragh-Müller, undersøgt, hvordan børn oplever LæseLeg.
Formålet er at kvalificere den eksisterende viden om LæseLeg for at videreudvikle programmet, så det i endnu højere grad er tilpasset børnenes behov.
Undersøgelsens indsigter
I undersøgelsen deltog 74 børn i alderen 4-5 år fra syv forskellige dagtilbud. Fokus lå særligt på børn med et lille sprog, som havde arbejdet med LæseLeg i en læsegruppe over en periode.
Alle børnene var overordnet rigtig glade for LæseLeg, men undersøgelsen viste også, at der var store forskelle i børnenes evner til at forstå bøgerne og indgå i dialog om dem.
“Mange af børnene, og særligt børnene med det mindste sprog, havde udfordringer med at forstå bøgerne og var mest optagede af enkelte detaljer i dem“.
Det betyder, at det er vigtigt at overveje sammensætningen af læsegrupperne både ud fra børnenes udviklingsmæssige forudsætninger og deres adfærd. Hvis der er børn i gruppen, der ikke forstår det, der foregår, vil de ofte reagere med uro og manglende koncentration.
Hvad kan børnene godt lide?
Undersøgelsen viser desuden, at arbejdet med bøger giver børnene mulighed for at spejle sig i, genkende og bearbejde deres oplevelser med og følelser for deres omgivelser, så de får mulighed for bedre at forstå og forholde sig til dem.
“Det var de følelsesnære forhold, som børnene, helt i overensstemmelse med deres alder og udvikling, var særligt optagede af i bøgerne.
Alt fra glæde, overraskelse og begejstring til uhygge og spænding, samt det umiddelbart meningsfulde og genkendelige fra deres hverdag”.
At læse bøger kan være med til at understøtte børns følelsesmæssige og sociale udvikling, herunder udvikling af empati med andre mennesker.
Anbefalinger til arbejdet med LæseLeg
Undersøgelsen favner bredt, da den både udforsker, hvordan børnene opfatter handlingen i bogen og de kreative aktiviteter, hvad de særligt er optagede af, og hvad der fungerer bedst for dem, når de deltager i LæseLeg.
På baggrund af undersøgelsens fund er der udarbejdet otte anbefalinger til arbejdet med LæseLeg:
- Sammensæt læsegrupper efter børns udviklingsniveau
Undersøgelsen viser, at det er vigtigt at overveje sammensætningen af læsegrupperne både ud fra børnenes udviklingsmæssige forudsætninger og adfærd. Hvis der er børn i gruppen, der ikke forstår det, der foregår, vil de ofte reagere med uro og manglende koncentration. Samtidig anbefales det ikke at sætte meget talende børn i gruppe med børn, der har sværere ved at udtrykke sig for at undgå, at man får for mange regler og får nogle børn til at føle, at det er forkert at udtrykke sig. - Vælg bøger, som passer til børnenes udviklingsmæssige forudsætninger og alder
Undersøgelsen peger på, at de bøger, som børn præsenteres for, skal hænge sammen med det, som barnet kan forstå i forvejen, ellers får de ikke noget ud af at læse dem. Det anbefales derfor, at det pædagogiske personale ikke kun vælger bøger ud fra børnenes alder, men er omhyggelige med også at undersøge børnenes forskellige sproglige og udviklingsmæssige forudsætninger for at læse og forstå bøger. - Udvælg bøger, der vækker begejstring hos børnene
Resultaterne viser, at børnene syntes særligt godt om bøger, der var genkendelige for dem, og hvor bøgernes handling kunne relateres til deres livsverden. Det anbefales, at der fortsat inddrages bøger, hvor der sker noget sjovt, overraskende og tilpas uhyggeligt, bøger med dyr og bøger, hvor der er følelser i spil. - Læs højt med indlevelse i rolige omgivelser
Undersøgelsen viser, at børnene godt kan godt lide at læse bøger i en lille gruppe på et hyggeligt sted, hvor de ikke bliver forstyrret. Børnene syntes, at deres LæseLeg-voksne var gode til at læse op, men de kunne ikke konkretisere hvordan og hvorfor. Andre undersøgelser peger i denne sammenhæng på, at det spiller en stor rolle for børns forståelse af en bog, at den voksne læser på en udtryksfuld og spændende måde. - Understøt børns færdigheder i at indgå i dialog
Undersøgelsen viser store forskelle i børnenes forudsætninger for at forstå bøgerne og indgå i dialog om dem. Det er vigtigt at være opmærksom på, at nogle børn først skal lære dialog som kommunikationsform, hvor man gensidigt forholder sig til hinandens udspil, før de er parate til at kommunikere om bøgerne og de oplevelser, bøgerne giver dem. - Indgå i dialog om detaljer, som optager børnene
De fleste små børn forstår ikke, at bøger har en handling, en pointe og en slutning. Denne undersøgelse understøtter andre undersøgelser, der viser, at børn og voksnes perspektiver på en bog ofte er vidt forskellige. Voksne skal derfor være opmærksomme på alle de små detaljer og personlige berøringsfelter, børnene er optagede af, og ikke kun kommunikere ud fra den måde han/hun selv forstår bogen på. Særligt når børnene har sproglige og/eller andre udviklingsmæssige udfordringer. - Læs bøger, og lav aktiviteter regelmæssigt
Børnene i undersøgelsen havde lettere ved at huske og tale om bøgerne, når de tegnede. Det understøtter antagelsen om, at børn bedre lærer nye ord og forstår sammenhænge, hvis de selv aktivt deltager i samtalen og arbejdet med bogen. Det anbefales, at der regelmæssigt og hyppigt kobles konkrete oplevelser og aktiviteter til læsningen af bøger, så børnene får mange og varierende oplevelser med at bruge sproget. - Udbyg forældresamarbejdet
Flere børn fortalte, at de var glade for at låne LæseLeg-bøgerne med hjem, da de ellers ikke havde eller læste bøger hjemme. Derfor anbefales det at udbygge samarbejdet med forældrene i forhold til at læse bøger med deres børn hjemme. Desuden er det en god idé at inddrage forældre med anden etnisk baggrund med henblik på, med forældrenes hjælp, at finde og inddrage bøger på barnets modersmål.
