Viden om LæseLeg og dialogisk læsning
Undersøgelser og videnskabelig dokumentation
Højtlæsningens rolle i børns kommunikative udvikling er dokumenteret i flere videnskabelige studier.
Vi ved fra udenlandske undersøgelser, at dialogisk læsning netop bidrager til et øget ordforråd, og – hvad der er mere vigtigt – en styrkelse af børnenes kommunikative kompetencer. Det hjælper dem til bedre at kunne komme i dialog med andre børn, at lege og være sammen om hverdagslivets aktiviteter. Kort sagt at blive inkluderet i det sociale fællesskab.
Mary Fonden har taget initiativ til to studier af virkningen af LæseLeg. Studierne er foretaget af forskere fra Aalborg Universitet under ledelse af professor i udviklingspsykologi og leder af Børnesprogklinikken ved Aalborg Universitet Kristine Jensen de López.
Resultaterne peger blandt andet på, at LæseLeg gør børn markant bedre til at kommunikere – i forhold til børn i en testgruppe, der fik de samme bøger læst højt på den klassiske måde.
Læs mere om LæseLeg-studie I (2012)
Læs mere om LæseLeg-studie II (2015)
Læs mere
Du kan også læse mere om dialogisk læsning i fagbogen Dialogisk læsning i teori og praksis af Stig Brostöm, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft.