I form med Tapiren!
Kom med til fødselsdag hos Lille Tiger i selskab med Tapiren, Mimbo Jimbo og alle vennerne. Her drikker Tapiren fem kopper kakao med flødeskum, spiser seks stykker lagkage, syv boller med marmelade og en halv kagemand med 84 M&M’s…
Efter de har spist beslutter de alle sammen, at de vil lege gemmeleg. Men hvor skal Tapiren gemme sig? Kan vennerne mon finde Tapiren igen? Og kan de få Tapiren i form?
‘I form med Tapiren!’ er en herlig humoristisk børnebog i Jakob Martin Strids karakteristiske og varme stil.
Dette boghæfte inspirerer til at arbejde med former, farver og sanser. I kan finde kridt frem og tegne forskellige geometriske figurer på legepladsens fliser. Gå på formjagt ude i byen. Se, hvor mange cirkler, firkanter og trekanter I kan finde.
Konkretisér følesansen ved at lege en føleleg med børnene. Her kan I bruge hårde, bløde og runde ting.