Vitello rejser på charterferie
Der er sket noget fantastisk. Gregers har inviteret Vitello og Mor på en ægte charterferie! Til et fremmed land! Og Vitello skal have et pas med foto! Og flyve! og bade! Det bliver helt vildt…
Ubegrænset spilletid i flyet, fri adgang til is og pool er lige sagen for Vitello, der selvfølgelig kommer galt afsted allerede i lufthavnen.
‘Vitello rejser på charterferie’ er endnu et skud på stammen i serien om den lille, vilde og fantasifulde Vitello.
Bogen egner sig særligt godt til samtaler og aktiviteter, der drejer sig om ferier af alle slags.
Inden I begynder at læse, kan I fx prøve at kigge i feriekataloger og tale om børnenes eventuelle oplevelser med rejser. Hvis børnene skulle afsted på “all inclusive”, hvad ville de mon så spise og drikke mest af?
I kan også inddrage forældrene ved at få dem til at sende et billede fra deres seneste ferie.