Det hus Jack (og Melissa) byggede
“Vi burde bygge noget,” siger pigen så.
“Hvad?”
“Et hus,” siger pigen og ser op. “Hvis der nu kommer regn?”
Og Jack kan godt lide at nogen siger vi. Han får faktisk lyst til at bygge noget med den pige. Gerne et hus, der er ikke mange tilbage.
“Du har en hammer, jeg har en sav?” siger pigen.
“Vi bygger et hus,” siger Jack så.
Sådan kan man gå i gang, når verden er blevet ødelagt, husene er styrtet sammen, og alle de voksne er væk. Her er det Jack og Melissa, der går i gang, og inden længe kommer der flere børn, der også gerne vil være med.
Jack og Melissa arbejder godt sammen: “Det føles godt at slå søm i. Jack slår hårdere, når Melissa kigger.”
Fra at være et jeg, der er alene i verden, bliver Jack og Melissa til et ”vi”, der arbejder sammen. De tager ansvar for såvel de andre børn som for de hunde, der kommer tilløbende.