Hele herligheden

Hele herligheden er 120 sprudlende rim om de 120 mest almindelige danske ord.

Hele herligheden
har jeg lige her.
Bøgetræer, bare tæer,
fuglesang og sommervejr
og min ukulele.
Tænk at ha’ det hele.
 
De 120 ord er små ord, der ikke i sig selv betyder så meget. Ord som AT, DER, HELE, HVAD og FORDI bemærker vi sjældent, selvom vi bruger dem hele tiden. Men disse små almindelige ord kan noget særligt, og jo bedre børn kender dem, jo nemmere er det at lære at læse og skrive.
 
Gå på opdagelse i de 120 ord, som får liv og sjæl gennem Niels Bo Bojesens tegninger og Marianne Iben Hansens leg med sproget. Med denne bog får børnene dels kendskabet til de 120 mest anvendte ord, og de får dem serveret på en let og sjov måde, nemlig gennem rim og remser.

Lad forfatteren Marianne Iben Hansen selv åbne bogens finurlige rimunivers op ved at søge efter Hele herligheden på YouTube.

I boghæftet er der ideer til at bruge bogen i både dansk og musik-undervisningen.

Forfatter: Marianne Iben Hansen
Illustrator: Niels Bo Bojesen
Forlag: Carlsen
Udgivet: 2022

Du skal være oprettet som bruger for at downloade materialer.

FÅ ADGANG

Glemt password?

Indtast venligst dit brugernavn eller din e-mailadresse. Du vil modtage et link til at oprette en ny adgangskode via e-mail.

Log ind